Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
307
bedre Huld med samme Fodring, naar disse fodres nf en Jyde;
bog blive Jyderne ofte hede af deres Ljeneste, da de fyenffe Tjeneste-
folk vise dem en Art Tilsidesættelse, som de et ere vante til i Jyl-
Irtnb, hvor Nøgterne spille en vigtig Rolle, og det med Grund;
thi paa Rogterue beroer det meget, hvor hole Renter man skal
have af den Drifts-Capital, som er sat i Qvægbesætningen, hvor-
for man gierne kan an see ham for det vigtigste Tjenestetyende. Paa
Herregaardene malkes kun 2de Gange, med enkelte Undtagelser, f. Ex.
paa Langenso, Elvedgaard og Selleberg, hvor man malker 3 Garlge,
hvilket man i Almindelighed anseer for gavnligt, hvor det kan over-
kommes.
Det fyenffe Herregaardssmor kan, efter Handelsmændenes Vidnes-
byrd , i Godhed sættes ved Siden af Smørret fra Landets andre
Provindsec; især siden man har fulgt Holstenernes Methode, der
er indfort ved at anskaffe holsteenske Meiersker, dem man nu træffer
paa mange Herregaarde. Disse tage især noie Hensyn til, at
Mælken bliver skummet, og Floden fjernet til rette Tid; og i For-
sommere« og i Efteraaret sættes af Flere frisk malket sod Mælk til
Floden, for at den hurtigere kan kjernes. Smorret faaer herved
tillige en ftin Smag.
Med Smortrceerne er man stundom el samvittighedsfuld nok,
da de gjores af grout Træ, og bruges strax, uden forud at have
staaet i uogle Dage med Saltlage. Paa Hofmansgave bleve Smor-
træerue forhen satte over cn stærk Lueild, som udtørrede dem ind-
vendig; nu sættes de i irogen Tid hen med koldt Vand, der trækker
Saften af Træet, og siden staae de i kort Tid med Saltlage, for-
rnden Smorret flaues i dem. De i Kjeldereir hensatte Foustager
vendes nu og da, hvorved man troer, at Smorret holder sig eens
lgjennem hele Foustagen.
Borterne ere som cfteft af Bogebuude og Egestaver, og holdes
omhyggelig fri for Syre ved jævnlig Udkogning og stærk Skrup-
mng med Lyngffrupper og stive Haarborster, hvilke sidste her kaldes
Boner. De holsteenske Meiersker onske helst oliemalede Botter, dog
har man paa en Herregaard atter maattet anskaffe umalede, efter
en ny holsteenff Meierffes Anordning.
20*