Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
307 bedre Huld med samme Fodring, naar disse fodres nf en Jyde; bog blive Jyderne ofte hede af deres Ljeneste, da de fyenffe Tjeneste- folk vise dem en Art Tilsidesættelse, som de et ere vante til i Jyl- Irtnb, hvor Nøgterne spille en vigtig Rolle, og det med Grund; thi paa Rogterue beroer det meget, hvor hole Renter man skal have af den Drifts-Capital, som er sat i Qvægbesætningen, hvor- for man gierne kan an see ham for det vigtigste Tjenestetyende. Paa Herregaardene malkes kun 2de Gange, med enkelte Undtagelser, f. Ex. paa Langenso, Elvedgaard og Selleberg, hvor man malker 3 Garlge, hvilket man i Almindelighed anseer for gavnligt, hvor det kan over- kommes. Det fyenffe Herregaardssmor kan, efter Handelsmændenes Vidnes- byrd , i Godhed sættes ved Siden af Smørret fra Landets andre Provindsec; især siden man har fulgt Holstenernes Methode, der er indfort ved at anskaffe holsteenske Meiersker, dem man nu træffer paa mange Herregaarde. Disse tage især noie Hensyn til, at Mælken bliver skummet, og Floden fjernet til rette Tid; og i For- sommere« og i Efteraaret sættes af Flere frisk malket sod Mælk til Floden, for at den hurtigere kan kjernes. Smorret faaer herved tillige en ftin Smag. Med Smortrceerne er man stundom el samvittighedsfuld nok, da de gjores af grout Træ, og bruges strax, uden forud at have staaet i uogle Dage med Saltlage. Paa Hofmansgave bleve Smor- træerue forhen satte over cn stærk Lueild, som udtørrede dem ind- vendig; nu sættes de i irogen Tid hen med koldt Vand, der trækker Saften af Træet, og siden staae de i kort Tid med Saltlage, for- rnden Smorret flaues i dem. De i Kjeldereir hensatte Foustager vendes nu og da, hvorved man troer, at Smorret holder sig eens lgjennem hele Foustagen. Borterne ere som cfteft af Bogebuude og Egestaver, og holdes omhyggelig fri for Syre ved jævnlig Udkogning og stærk Skrup- mng med Lyngffrupper og stive Haarborster, hvilke sidste her kaldes Boner. De holsteenske Meiersker onske helst oliemalede Botter, dog har man paa en Herregaard atter maattet anskaffe umalede, efter en ny holsteenff Meierffes Anordning. 20*