Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
308
Paa Christianslund haves glasserede Fade til Mælkens Op-
bevaring; Bonderne bruge oftest de saakaldte Rappekac eller Salle-
kar, der skulle sætte en god Flode. Disse indfores, som bekjendt,
fra Jylland, og endeel forfærdiges i Vissenberg Sogn.
Man er ei enig om', hvilken Art af Kjerne der er den hen-
sigtsmcessigste. De fleste Gaarde benytte den gamle Methode, ved
hvilken en Stang gaaer op og ned i Floden; dog bruge Nogle,
f. Ex. paa Brolykke og Ierstrup, Kjerner, i hvilke Stangen lober
rundt, med 4 Vinger paa Siderne. Atter paa andre Steder, f. Ex.
paa Christlanslund og hos Hr. Pastor Rützau i Viby, benytter
man Nuggekjerner, der skulle give hurtigt Smor. Ester miu Lver-
bevlisning give de gamle førstnævnte Kjerner det bedste Smor, da
den atmosphæriske Luft ved disse fait træde i Kjernen, og meddele
Floden den til Smørrets Dannelse nødvendige Suurstof.
Jeg har truffet Landmænd i Holsteen, som havde indrettet
Kjerner med rundt lobende Stang, men ere atter gaaede tilbage til
den gamle Methode. Paa 2de Steder har jeg havt Leilighed til
noiere at bemærke Kjerning med aldeles lufttætte Kjerner, og saa
meget er vist, at Smørret paa disse Steder ei blev saa godt, som
ved den almindelige Methode. Det var mere fidtet og mindre vel-
smagende.
Bondernes Smor have vi i 16de Capitel havt Leilighed til at
omtale, desværre som det fletteste i Danmark, dog kan det ikke
nægtes, at ogsaa dette forbedres noget, da flere Bonder anskaffe sig
luftige Mælkestuer, og bruge Lüneborg-Salt til Smorret; især har
jeg truffet godt Smor hos enkelte Bonder i Bends og Odense
Herred. Den største Feil, Bonden begaaer, er, at han lader Mælken
ftaae altfor længe, foreud den afskummes. Smorret æltes eiheller
tilborlkgen. Den Omstændighed, at man kun kan kjerne smaa
Partier, og maa samle længe for at faae en Fjerding eller Otting
fuld, bidrager ei heller lidet til, at Smorret bliver mindre godt.
Dersom Kjobmændene vilde tage mere Hensyn til Smorrets
Qvalktet, og gjore storre Forskjel i Priserne paa flet og godt Smor,
da vilde dette meget opmuntre til en bedre Smorproduction hos
Bonden, hvorom jeg allerede har anfort en kyndig Mands Mening
ved tidligere at omtale Smorhandelen. '