Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
333 S Marslev er Forholdet af alle Qvægsorter saaledes: 2(X) Heste, 51 Plage, 469 Koer, 464 Faar, 106 Sviin. Bonderne skulde holde flere Faar eud til eget Brug, vilde sikkert, som ovenfor antydet, ek være hensigtsmæssigt, da en udvidet Faareavl fordrer mere Opmærksomhed og Indsigt, end Bonden nu har; det danske Faar blev sikkert ogsaa at foretrække for Bonden, ei alene for dets passende Uld, men ogsaa formedelst dets store Frugtbarhed, der allerede i forste Aar giver Bonden 1 Lam, og i næfte oste 2 a 3 8am aarlig af hvert Faar. At staldfodre Faarene er ingen Steder anvendt, og vilde sikkert ogsaa være uhensigtsmæssigt; ei heller bruges Faarefoldning af Bonderne; derimod tokre disse deres Faar overalt om Sommeren, hvilket sikkert er den hensigtsmæssigste Maade for et lidet Antal, da Græsningen herved kan benyttes paa den letteste og bedste Maade. Paa Herregaardene er Faarefoldning ei ukjendt, dog ei paa anden Maade, end paa den Tid, da de ek æde. Saaledes har paa Hof- mansgave Faareflokken i endeel Aar været dreven i en flyttelig Fold om Natten og om Middagen i gode Sommere. Folden anbringes da gjerne paa Brakmarken, og flyttes daglig; den overgjodede Ager bliver omploiet saasnart muligt. Boilderne behandle i Almindelighed deres Faar urigtigt, da de maae om Sommeren staae i Toir i dm hedeste Tid, uden at blive Wbcbe, og maae noies med Duggen om Natten. De kunne vel leve, men det er i ethvert Tilfælde dog unaturligt og skadeligt for dem, at maattt savne dette for alt fuldkomment Liv nødvendige Opholdelsesmiddel. Naar Efteraaret kommer, ere de desto mere øm- findtlige for Fugtigheden, og man seer dem om Vinteren, efter fug- tige Sommere, ofte at doe som Fluer af Vattersot og Leversyge, stiondt de fodres næsten med Ho alene. De holdes Vinteren ' desuden cm ... 1 morte, ureenlige, dunstige Huller, hvor Ulden ligesaa lidet kan trives, som Faaret selv. Paa den inddæmmede Strand ved Dstrupgaard leics mange Faar^paa Græs om Sommeren, som oftest af Indsiddere. I e sidste vaade Sommere seer man disse arme Dyr ofte aae i > de trives vel tilsyneladende, og Slagterne rose de herlige fede am, som kjobes fra Strandgreesningen om Efteraaret;