Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
333
S Marslev er Forholdet af alle Qvægsorter saaledes: 2(X) Heste,
51 Plage, 469 Koer, 464 Faar, 106 Sviin.
Bonderne skulde holde flere Faar eud til eget Brug, vilde
sikkert, som ovenfor antydet, ek være hensigtsmæssigt, da en udvidet
Faareavl fordrer mere Opmærksomhed og Indsigt, end Bonden nu
har; det danske Faar blev sikkert ogsaa at foretrække for Bonden,
ei alene for dets passende Uld, men ogsaa formedelst dets store
Frugtbarhed, der allerede i forste Aar giver Bonden 1 Lam, og i
næfte oste 2 a 3 8am aarlig af hvert Faar.
At staldfodre Faarene er ingen Steder anvendt, og vilde sikkert
ogsaa være uhensigtsmæssigt; ei heller bruges Faarefoldning af
Bonderne; derimod tokre disse deres Faar overalt om Sommeren,
hvilket sikkert er den hensigtsmæssigste Maade for et lidet Antal,
da Græsningen herved kan benyttes paa den letteste og bedste Maade.
Paa Herregaardene er Faarefoldning ei ukjendt, dog ei paa anden
Maade, end paa den Tid, da de ek æde. Saaledes har paa Hof-
mansgave Faareflokken i endeel Aar været dreven i en flyttelig Fold
om Natten og om Middagen i gode Sommere. Folden anbringes
da gjerne paa Brakmarken, og flyttes daglig; den overgjodede Ager
bliver omploiet saasnart muligt.
Boilderne behandle i Almindelighed deres Faar urigtigt, da de
maae om Sommeren staae i Toir i dm hedeste Tid, uden at blive
Wbcbe, og maae noies med Duggen om Natten. De kunne vel
leve, men det er i ethvert Tilfælde dog unaturligt og skadeligt for
dem, at maattt savne dette for alt fuldkomment Liv nødvendige
Opholdelsesmiddel. Naar Efteraaret kommer, ere de desto mere øm-
findtlige for Fugtigheden, og man seer dem om Vinteren, efter fug-
tige Sommere, ofte at doe som Fluer af Vattersot og Leversyge,
stiondt de fodres næsten med Ho alene. De holdes
Vinteren '
desuden cm
... 1 morte, ureenlige, dunstige Huller, hvor Ulden ligesaa
lidet kan trives, som Faaret selv.
Paa den inddæmmede Strand ved Dstrupgaard leics mange
Faar^paa Græs om Sommeren, som oftest af Indsiddere.
I e sidste vaade Sommere seer man disse arme Dyr ofte
aae i > de trives vel tilsyneladende, og Slagterne rose de
herlige fede am, som kjobes fra Strandgreesningen om Efteraaret;