Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

334 men om Vinteren blive i saadanne Aar ofte Halvdelen et Offer for den om Sommeren udstaaede Vandcuur, da de doe af Flynder i Leveren. Dette Tab er for de fattige Indsiddere saameget foleligere, da Faarene udgjor deres hele Besætning, hvoraf de tage en stor Deel af deres Fode og Klæder. Ligesaa flet, som Bønderne pleie deres Faar, ligesaa omhygge- ligt rogtes disse paa de Herregaarde, som have tydffe Schæfere. De sachsiske Schæferes Dristighed er noksom bekjendt, saavel i at rogte Faarene, som i at afrette deres Hunde til Faarenes Vogtning. En saadan Schæfer, som fortiden er paa Hofmansgave, gjor ei dette bans Landsmænds Renommee til Skamme. L'm Vittteren fodres Faarene paa Hofmansgave med Halm af langstraaet Sæd og Erter, samt noget Ho og Kartofler. Intet Foder er dem kjcerere, og den torreste Halm æde de med Begjerligbcd efter Kartoffelfoderet; der regnes nu omtrent 2 Pd. Kartofler for et Faar om Dagen til et Foder, eller 1 T-mde pr. 100 Stkr. Svineracer. Svineavlen er unægteligt gaaet meget frem i Odense Amt i de senere Aar. Jstedetfor de langbenede, tykhudede Sviin med smaa Skinker og spidse Hoveder, som for vare de almindelige, seer man nu som oftest Blandinger af forskjellige engelske, meklenborgske og holsteenffe Stammer, hvilke udmærke sig ved at have Flesket paa det rette Sted, og ved deres lave Been, tynde Haarlag, nedhængende Dren og store Trivelighed. De smukkeste Sviin, jeg traf i Fyen, var hos Hr. Kammerherre Sehested Juel til Raunholdt i Svend- borg Amt. Det var en ublandet engelsk Race af ualmindelig smuk Bygning. Hr. Forpagter Mackeprang paa Langenso har ligeledes gjort sig fortjent ved at indfors.engelske Sviin, hvis Afkom er meget sagt. Nogle ville have fundet dem for smaa, men paa Langenso veier 1 j Aars Sviin 10 å 12 Lpd., de ældre derimod 18 ä 20 Lpd« Paa Nislefgaard haves et Slags Sviin fra Holsteen, hvor- fra de ere indforte til Holckenhavn. De ere lavbenede, og man ynder dem meget.