Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

335 Hr. , Proprietair Petersen paa Kjersgaard har faaet en Art smaa vestindiske Svikn, som have megen Lighed med smaa Bild- sviltt, de ere stribede ligesom disse, meget vilde og arrige. De skulle 8-ve udmærket delicat Flest, men opnaae kun en meget liden Bæxt; dog kunde man sikkert holde desto flere af dem. Denne Race har været holdt vild paa ?Ebelo under Einsidels- org, men er nu bortskudt, hvorimod Hollænderen paa denne Gaard W enbef[ VM Sti af denne Race; Flesket roses ogsaa her, men wan klager over, at de ved deres arrige Natur ofte tilfoie hverandre ^2 rade. Banderne holde 2 å 3 overfodte Svikn paa hver Gaard, men ^rrusmcendene kjobe gjerne 1 å 2 Foraarsgrise, som om Efteraaret agtev til Vinterhold. Paa Herregaardene kan man regne imellem a 2 "verfodte Vallesviin for hver 10 Koer. Foruden disse fedes mtC " 2(ntaI Foraarsgrise, der om Efteraaret flagtes til Husets Brug eller til Salg. Fodringsmaadeu er almindelig med Valle og suur Mælk om sommeren, og med Skjelkorn (Affald fra Kornrensningen) og Kar- toflec om Vinteren. Enkelte koge Kartoflerne til Svinene, f. Ex. ved Hofmansgave, yvor man troer at have havt megen Fordeel heraf. Om Sommeren oldes Svinene ofte paa Brakmarken, og om Efteraaret paa Stubben; og er det ei overalt Skik, da Mange ei holde af de losgaaende . Un' ber foraarsage Uorden i Mark og i Gaard. Nogle Steder ty Svinene om Sommeren ved Gront, som stæres i Hakkelse 8 overgydes med Valle og Vand, hvormed det staaer indtil det 'Uver suurt, og ædes da begjerligt af Svinene. De holde sig ret 6o t herved Sommeren over, indtil de om Efteraaret opsættes til e mng. Denne Methode har været brugt paa Hindsholm og paa Hofma„sgave i endeel Aar. Man benytter sig af 3 store Kar, 4 eet bestandig fyldes med Hakkelse af Ukrudt fra Skov og oa i Ul?Crttben 9rent bec overgydes med Band korend ^VCim'eb bet ^aaer, som ovennævnt, 4 ä 5 Dage, o "t 2'T 9tø,ni k°b'» f -° K.r, fyldes .. anbtt, sm s 1,0,1 *7°r at l'ln,e suurt. Der fpare« en b-lpdettg ™OTSbe "klkumme. »,b b(nne Mtthod-, hv°.f°r mm. k-n Der spares en betydelig > hvorfor man kan