Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning Og Elektrisk Drivkraft

6 Ved Siden af disse hidindtil omtalte Systemer, der alle anvende den saakalclte direkte Strømtilførsel til Lamperne, er der ogsaa to Systemer, der anvende indirekte Strømtilførsel, nemlig Systemet med Akkumulatorer og Sy- stemet med Transformatorer. Akkumulatorerne ere en Art elektriske Elementer, der kunne opsamle og opbevare til senere Brug Elektricitet, der bliver ledet ind i dem. Der har derfor været foreslaaet og man har endog, om end i forholdsvis liden Skala, for- søgt at gjøre sig Nytte af disse ved Centralanlæg for elektrisk Belysning paa den Maade, at hver Forbruger fik opstilllet et særskildt Akkumulatorbatteri i sit Hus. Ledningerne fra Centralstationen førte da Elektriciteten til Akku- mulatorerne og disse forsynede da igjen Lamperne i Huset med Elektricitet, uafhængig af Hovedledningerne. Herved skulde for det første opnaaes, at Lamperne i Huset vare uafhængige af kortvarige Feil eller Afbrydelser i Ho- vedledningerne eller paa Centralstationen, dernæst den betydelige Fordel, at Centralstationen kunde faa fordele Leveringen af Elektriciteten jævnt over det hele Døgn, medens man ved alle andre Systemer er nødt til at levere til et- hvert Tidspunkt netop den Elektricitetsmængde, der i Øieblikket forbruges. Da Lysforbruget paa de fleste Steder er indskrænket til en forholdsvis liden Del af Døgnet, vil det forstaaes, at ovennævnte Fordel betyder en meget væsentlig Indsparelse i Anlægsomkostninger for Centralstation og Hoved- ledninger. Transformatorerne, der ogsaa kaldes sekundære Generatorer, ere Ap- parater, hvorved Vexelstrømme af høi Spænding omsættes til saadanne af lavere Spænding. Disse medføre derfor Fordelene af, at man. fra Central- stationen kan føre Elektricitet af høi Spænding gjennem Hovedledningerne, der af denne Grund kan gives mindre Dimensioner, og fra Transformatorerne føres dernæst Elektricitet af lavere Spænding ind i Husene. Efter disse Bemærkninger om Principerne for de forskj ellige Systemer for elektrisk Belysning skal jeg gaa over til en nærmere Beskrivelse af de forskjellige Slags Centralanlæg og først omtale Centralstationer for Buelys. De første af disse anlagdes i Aarene 1876 og 1877 i de forenede Stater og er de senere voxede overordentligt raskt baade i Størrelse og Antal, saa- ledes at der nu knapt findes en eneste, selv noksaa liden By derover, uden at den har sin elektriske Buelyscentralstation. I Europa derimod findes der saa- godtsom intet tilsvarende til disse; de yderst faa Anlæg, som findes, ere meget smaa og ubetydelige. De amerikanske Centralstationer tilhøre overalt særskilte Aktieselskaber, der ere dannede i vedkommende Byer; ikke sjelden findes der endog i samme By flere Kompanier, der have delt Territoriet mellem sig, eller som konkurrere med hinanden. Det overveiende største Antal af Lamperne anvendes til Gade- belysningen kun et forholdsvis minch'e Antal Lamper finder Anvendelse i større Butiklokaler, Restaurationer og andre store Lokaler. Meget hyppig leier Butik- eieren nogle Buelamper til Ophængning i Gaden udenfor sit Lokale for at drage Opmærksomheden hen paa dette, og i de større Forretningsgader bi- drager disse privat leiede Lamper betydelig til den brillante Oplysning i Gaderne. I de større Byer brænde i Regelen Lamperne den hele Nat alle Dage i Aaret; i de mindre Byer derimod slukkes i Regelen en Del eller alle Lam- per efter Midnat, samt naar der er Maaneskin. De almindeligst anvendte Lysstyrker af Lamperne er nominelt 2^000 Lys. Sammenlignet med europæiske Opgaver over Lysstyrker er dog disse 2 000 Lys i Regelen ikke mere end ca. 1 200 tydske Normallys.