Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning Og Elektrisk Drivkraft

5 i samme Ledning maa Maskinen levere en Strøm af 8 Ampére og 10 x 45 Volt, altsaa 450 Volt. En anden Maade at anbringe disse Lamper paa vilde være at give hver enkelt sin egen Ledning, Parallelsystem, saaledes at der fra Maskinens positive Pol udgik og til Maskinens negative Pol indkom lige mange Ledninger, som der var Lamper. Istedetfor at lade Ledningerne udgaa fra og indkomme til Maskinen som separate Ledninger, bliver flere af disse eller alle slaaet sammen til Hovedledninger af større Dimensioner, der udgaa fra Maskinens Poler, og fra hvilke der forgrenes kortere Biledninger til hver enkelt Lampe. I dette Tilfælde maa Maskinen levere til de 10 Lamper en Strøm af 10 x 8 Ampére Strømstyrke og af 45 Volt Spænding. I begge disse Exempler er Tabet af Spænding paa Grund af Modstand i Ledningerne sat ud af Betragtning. Til Belysning af Forskjellen mellem disse to Systemer, Serie- og Paral- 1 elsystemet. passer meget godt den tidligere omtalte Sammenligning med Vand. Har man nemlig et Vandfald med en Vandmængde af 10 Kubikmeter og en Faldhøide af 20 Meter, saa kan Kraften af dette deles paa 10 Turbiner, og det kan ske paa to forskjellige Maader, der aldeles tilsvarer de omtalte Me- thoder for Fordeling af Elektriciteten. Turbinerne kunne nemlig enten alle sættes i en og samme Vandledning, saaledes at det samme Vand passerer gjen- nem alle Turbiner, og Trykhøiden kan da fordeles saadan, at hver Turbin faar 2 Meter af den. Den anden Maade er at give hver Turbin sin særskildte Rør- ledning og fordele Vandet ligelig mellem dem; isaafald faar altsaa hver Turbin Kraften af 1 Kubikmeter Vand med 20 Meter Trykhøide, hvad der jo giver den samme Kraft som i første Tilfælde, hvor hver Turbin har 10 Kubikmeter Vand og 2 Meter Trykhøide. En Forskjel af væsentlig Betydning mellem disse to Systemer bestaar deri, at ved det første er Turbinerne i høiere Grad afhængig af hinanden end ved det sidste, hvor hver enkelt Turbin kan bruges uafhængig af de øvrige. Aldeles lige forholder det sig med Elektriciteten. I det Tilfælde, hvor Lam- perne ere anbragte efter hinanden i Serie, ere de fuldstændig afhængige af hinanden; hvis der i den ene Lampe opstaar en Feil, f. Ex. Brud paa dens Ledning, saa vil ikke alene denne ene men ogsaa de øvrige Lamper slukke. En Uregelmæssighed, der bringer den ene Lampe til at blaffe, vil ogsaa bringe alle de øvrige Lamper til at blaffe samtidig. I det andet Tilfælde derimod, hvor Lamperne ere anbragte parallelt, ere de fuldstændig uafhængige af hin- anden, fordi hver Lampe har sin egen Ledning, og dette sidste System vilde derfor ubetinget være at foretrække overalt, hvis det ikke krævede langt større Dimensioner af Ledningerne. Ved Seriesystemet anvendes der nemlig, som det vil forstaaes af foranstaaende, høi Spænding og liden Strømstyrke, medens det omvendte er Tilfældet ved Parallelsystemet og, som før forklaret, voxer de nødvendige Dimensioner af Ledningerne udelukkende med Strømstyrken, medens Spændingens Størrelse er ligegyldig. Foruden disse to Hovedsystemer for Fordelingen af Elektriciteten, existerer der flere andre, der er Kombinationer af dem; da de imidlertid have faaet overordentlig liden Betydning i Forhold til de nævnte Hovedsystemer, undlader jeg her at omtale dem nærmere. Af disse to Systemer har Seriesysteir fundet saagodtsom udelukkende Anvendelse til store Centralanlæg for Buelamper og Parallelsystemet til Cen- tralanlæg for Glødelamper eller for Gløde- og Buelamper samtidig. Dette hidrører især fra Eiendommeligheder ved Lamperne. Dels fordi altsaa Led- ningssystemerne ere forskjellige og dels fordi Lamperne ved sin yclerst for- skjellige Grad af Lysevne passe til forskelligartede Øiemed — Buelamper væsentligst til Gader og Glødelamper især til indvendige Rum — har der ud- viklet sig to temmelig forskjellige Slags Centralbelysningsanlæg, nemlig de for Buelys og de for Glødelys.