Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning Og Elektrisk Drivkraft

4 Vexelstrømmaskinerne have ogsaa en roterende Del, magnetiske Feldter og Strømsamler, men de behøve altid en særskildt dynamoelektrisk Maskine til Hjælp for at skaffe de nødvendige elektriske Strømme for de magne- tiske Feldter. Forøvrigt undlader jeg at gaa nærmere ind paa Konstruktionen af disse Maskiner, da det vil føre for langt. Kun skal jeg nævne, at man er kommet overordentlig langt i enkelte Henseender med Hensyn til Konstruk- tionen af disse Maskiner; saaledes kan man af den anvendte mekaniske Kraft erholde 90 å 95 % omgjort i Elektricitet, en Nytteeffekt, der er overordentlig høi i Forhold til andre Maskiners. Den i en Dynamomaskine udviklede Elektricitet opsamles, som jeg al- lerede har nævnt, ved to Metalbørster. Fra den ene af disse føres en Ledning hen til Forbrugsstederne respektive Lamperne og fra disse føres atter en Led- ning tilbage til Maskinens anden Børste. En elektrisk Strøm maa nemlig altid have et Kredsløb. Til Ledninger anvendes altid Metaller, da disse blandt alle Stoffe har den bedste Ledningsevne for Elektriciteten, og blandt Metallerne er igjen Kob- ber det Metal, som har de bedste Egenskaber for elektriske Belysnings- ledninger. Da, som jeg allerede har gjort opmærksom paa, ethvert Stof, hvori- gjennem der ledes Elektricitet, bliver mere eller mindre opvarmet, fordi det yder Modstand mod Strømmen, saa vil det indsees, at Ledningen maa gives visse Dimensioner, først og fremst for at undgaa en for Ledningen selv eller dens Omgivelser skadelig eller farlig Opvarmning. Det er dog ikke nok alene at tage Hensyn hertil, thi selv om Opvarmningen ikke naar nogen skadelig Høide, saa kan dog den ved Opvarmningen absorberede Elektricitet udgjøre et forholdsvis for stort Tab. Saaledes kan ved et stort og udstrakt Lednings- net meget godt 30 å 40 pCt. af den hele Elektricitetsmængde medgaa som Tab i Ledningerne, uden at Temperaturen i disse stiger i nogen foruroligende Grad, medens ved et lidet Anlæg med korte Ledninger Temperaturen let kan blive for høi, uden at Tabet udgjør mere end nogle faa pCt. Begge disse Hensyn maa derfor tages med i Betragtning ved Bestem- melse af Ledningernes Dimensioner. Disse afhænger dog kun af Strømstyrken, ikke af den anvendte Spænding. For at føre en Strøm af 10 Ampére og 1 000 Volt Spænding, behøves der ikke større Ledning end til en Strøm af 10 Ampére og 100 Volt. Da man i første Tilfælde har ført 10 Gange saa meget Elek- tricitet gjennem Ledningen, som i det andet Tilfælde, vil det forstaaes, at det, for at kunne bruge smaa Ledninger vilde være ønskeligt altid at kunne anvende Elektricitet af høi Spænding. Herfor stiller der sig dog flere Vanskeligheder i Veien. Først og fremst den, at Elektricitet af høi Spænding er vanskelig at anvende, baade fordi det kan være forbundet med Livsfare at berøre Lednin- ger med meget høi Spænding og fordi det er vanskeligere at isolere saadanne Ledninger godt, hvorfor der ogsaa er forbundet en større Resiko for Ilclsfare med disse. Af Forsigtighedshensyn ligeoverfor disse Farer anvendes der her i Europa sjelden over 1 000 Volt, hvorimod man i Amerika meget hyppig an- vender Spændinger op til ca. 2 500 Volt. Et andet Hensyn, der kommer mere i Betragtning, er Hensynet til Lam- perne og Maaden, hvorpaa disse kunne anbringes paa Ledningerne. Jeg har allerede før forklaret, at Ledningerne udgaa fra Maskinens ene Pol, føres der- paa til Forbrugsstederne og fra disse tilbage til Maskinens anden Pol. Lam- perne kunne nu anbringes paa flere Maader paa Ledningerne, saaledes kan den ene Lampe anbringes efter den anden i samme Ledning, Seriesystem. Exem- pelvis skal jeg forklare Anbringelsen af 10 Buelamper af den almindeligste Størrelse 1 000 Lys. Disse kræve hver enkelt en Strøm af 8 Ampére Strøm- styrke og ca. 45 Volt Spænding og naar de altsaa ere anbragte efter hinanden