Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning Og Elektrisk Drivkraft

3 modstaa Elektriciteten; smaa Partikler af Kultraaden løsner efterhaanden og slynges ud mod den indvendige Side af Glaskuglen, der lidt efter lidt bliver belagt med et fint Lag Kulstof, som fordunkler Lampen. Tilslut brister Kul- traaden, hvorved Ledningsevnen er afbrudt og Lampen er da ubrugbar. Dette Tidspunkt indtræffer tidligere eller senere, alt eftersom Kultraaden bringes til stærkere eller svagere Glødning, saaledes vil f. Ex. en 16-Lys Glødelampe, der bringes regelmæssig til at lyse med 30 Lys’s Styrke, blive ødelagt efter et meget kort Tidsrum, maaske 10 å 20 Timer, medens den, hvis den kun bruges med 10 Lys’s Styrke, vil vare ca. 6000 å 8000 Timer. Ved den normale Lys- styrke varer Edisons Glødelampe gjennemsnitlig ca. 800 Timer. De alminde- ligste Størrelser af Lamperne ere fra 8 Lys til 40 Lys, de kunne dog ogsaa faaes baade mindre og større, men sjelden over 100 Lys. Foruden Edisons Glødelamper er der senere kommet en Flerhed af andre, der dog alle bero paa de samme Principer, og hvoraf ingen til Dato har kunnet opvise saa gode, i hvert Fald ikke bedre Resultater. Ved Siden af det elektriske Glødelys er der et andet Slags elektrisk Lys nemlig Buelyset, der saavel i Maaden, hvorpaa det frembringes, som ogsaa i sin Anvendelse er meget forskj ellig fra det førstnævnte. Buelyset dannes, naar en Ledning, hvorigjennem der strømmer Elek- tricitet, afbrydes, og de afbrudte Ender trækkes lidt fra hinanden; der slaar da elektriske Funker over mellem de to Ender af Ledningen. Indsættes der ved disse to Ender af Ledningen Kulstænger, saa trækker Funkerne med sig smaa stærkt glødencle Kulpartikler, der ligesom danne en glødende og stærkt lysende Ildbro mellem Kulstængerne. Da denne Ildbro altid er bueformet, har det paa denne Maacle erholdte elektriske Lys erholdt Benævnelsen Buelys. Det fra dette udkastede Lys er violetagtigt og nærmer sig langt mere Dags- lyset end det elektriske Glødelys og Gaslyset. Da Kulstængerne efterhaanden tæres, maa der ved automatisk virkende Mekanismer sørges for, at Kulstæn- gerne blive flyttede efter, saa at der bliver den passende Afstand mel- lem dem. Buelyset giver altid et forholdsvis stærkt Lys og kan af praktiske Grunde ikke frembringes med mindre Lysstyrke end et Par Hundrede Lys. Derimod kan man let erholde Lysstyrker op til flere Hundrede Tusind Lys. Medens derfor Glødelampernes praktiske Anvendbarhed ligger mellem Lys- styrker fra 1 Lys op til 100 å 200 Lys, ligger Buelampernes mellem 200 å 300 Lys og videre opover. I Forhold til Lysmængden forbruger Buelyset betydelig mindre Elek- tricitet end Glødelyset. Det kan af denne Grund leveres forholdsvis langt bil- ligere, men har paa den anden Side ikke saa udstrakt Anvendelighed, fordi Lyset i smaa Rum dels er for stærkt, dels ikke kan udnyttes saaledes som flere smaa Lamper. Buelyset var opfundet og bragt til praktisk Brugbarhed længe før Glødelyset. Elektricitet i saa store Mængder, som det i Almindelighed behøves for Belysningsøiemed, kan kun skaffes ved Omsætning af mekanisk Energi i elek- trisk, ved Hjælp af hertil konstruerede elektriske Maskiner. Disse kunne enten levere saakaldte ligerettede Strømme, det vil sige Strømme, der' stadig have samme Retning, eller Vexelstrømme, det er saadanne, der uafbrudt og i over- ordentlig korte Tidsrum vexle Retning. Af de første Maskiner anvendes nu for Tiden kun. de saakaldte Dynamo elektriske Maskiner eller kortsagt Dynamoer, der i det Væsentlige bestaar af en Induktør, som sættes i hurtig roterende Bevægelse, og som herunder paavirkes af to modsat virkende magnetiske Feldter. I Induktoren frembringes de elektriske Strømme, og disse føres ved Ledninger hen til en paa den roterende Axe siddende Kollekter, Strømsamler, hvor de opfanges af Metalbørster, der ligge an mod samme.