Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning Og Elektrisk Drivkraft

2 Maaleenheden for Kvantiteten af den elektriske Strøm eller Strøm- styrken, som den almindelig benævnes, kaldes Ampére, og Maaleenheden for Spændingen kaldes Volt. Ethvert Stof, hvorigjennem der ledes en elektrisk Strøm, yder en større eller mindre Modstand mod samme, eller omvendt udtrykt, Stoffet har en mindre eller større Ledningsevne for Elektriciteten. Modstanden afhænger for- uden af Stoffet ogsaa af Ledningens Tværsnit, saaledes at jo mindre dette er desto større er Modstanden. Maaleenheden for denne kaldes Ohm. At en Ledning yder Modstand vil sige, at der forbruges en Del af Spændingen udelukkende for at den elektriske Strøm kan komme frem. Denne forbrugte Elektricitet medgaar til at opvarme vedkommende Stof, og der vil derfor altid udvikles Varme i en hvilkensomhelst Ledning, hvorigjennem der ledes Elektricitet. Hvormeget Varme der udvikles afhænger af Strømmens Styrke og af Ledningens Modstand, saaledes at jo større Strømstyrke og jo større Modstand desto større Varmeudvikling. Giver man derfor en Ledning paa enkelte Punkter mindre Tværsnit end paa andre, saa udvikles der her forholds- vis mere Varme. Paa denne Maade kan man ved at give Ledningen paa et enkelt Punkt et meget lidet Tværsnit i Forhold til Styrken af den Strøm, man sender igjennem den, her udvikle saa meget Varme, at den bringes til at gløde og derved lyse. Det er dette Princip, der ligger til Grund for de saakaldte elektriske Glødelamper. Ved de første Experimenter med saadanne Lamper anvendte man som Materiale til den glødende Del af Ledningen tynd Platinatraad, fordi dette Metal kunde bringes til en. høiere Grad af Glødning — og dermed til stærkere Lysning — før det smeltede, end noget andet Metal. Nogen videre Fremgang fik dog ikke disse Experimenter, førend man istedetfor Platina anvendte Kul- stof. Dette kan nemlig bringes til en langt høiere Temperatur uden at smelte, og man kan, ved at indeslutte Kultraaden i et lufttomt Rum, forhindre den fra at fortæres af Luftens Surstof, forbrændes. Det første Patent paa elektrisk Glødelampe, der har faaet praktisk Anvendelse og Betydning, blev udtaget af den amerikanske Opfinder Thomas Alva Edison, den 27de Januar 1880. Dennes Lampe bestaar af en hermetisk gjensmeltet Glaskugle af pæreagtig Form, hvoraf Luften er fuldstændig ud- pumpet og inde i hvilken befinder sig den bøileformede Kultraad, der ved Glødning frembringer Lyset. Kultraaden bestaar af forkullede Fibrer af en egen Sort haardvoxede Bambusrør. Den almindeligst anvendte Størrelse af disse Lamper er den, der har en normal Lysstyrke af 16 Lys*), hvad der tilsvarer et Gasblus med Flad- brænder, der bruger 5 å 6 Kubikfod pr. Time. Denne Lampe fabrikeres i Regelen for en elektrisk Spænding af 100 til 110 volt og forbruger da fra 0,6 5 til 0,55 Ampére Strømstyrke. Det fra denne udkastede Lys er rødligt, omtrent som Lyset fra et godt Gasblus. Fra Lampen undviger ingen Gasarter og den forbruger heller ikke noget af den omgivende Luft. Den. opvarmes ikke mere, end at man godt kan berøre den med bar Haand, og den til Omgivelserne af- leverede Varmemængde udgjør kun omtrent 710 af, hvad et tilsvarende Gasblus afgiver. Kultraaden. i en saadan Lampe kan selvfølgelig bringes til stærkere eller svagere Glødning, alt eftersom der ledes mere eller mindre Elektricitet gjennem den. Den giver ogsaa langt mere Lys i Forhold til Elektricitetsfor- bruget jo stærkere Glødning den bringes i, men det gaar til Gjengjæld ud over dens Varighed. Skjønt Kultraaden nemlig ikke kan forbrænde, naar Luf- ten er tilstrækkelig udpumpet af Lampen, saa kan den dog ikke i Længden *) Alle Opgaver i nærværende Indberetning refererer sig til tydske Normallys, Parafin- lys 20 mm. tykke, 50 mm. Flammehøide. 1 tydsk Normallys tilsvarer ca. 1,25 en- gelske standard candle, der undertiden benyttes, saaledes altid ved Opgaver over Swans Glødelamper. En 16-Lys Edisons Lampe tilsvarer derfor omtrent den saa- kaldte 20-Lys Swans.