Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning Og Elektrisk Drivkraft

30 man neppe ved Hjælp af Edisons Treledersystem kunne udstrække Lednings- nettet uden at faa en altfor stor Procent af Anlægskapitalen liggende i dette. Disse øvrige Systemer bestaa dels i Kombinationer af Parallel- og Seriesystem for Ledningsnettet. Undtagelsesvis har ogsaa Edison anvendt dette i smaa Byer, hvor Forholdene vare saadanne, at det var en nødvendig Betingelse for at kunne drive elektrisk Belysning, at den blev leveret meget billig. Det er dog med alle disse Systemer forbundet saadanne Ufuldkommenheder, saa at de neppe nogensinde kunne naa frem til nogen almindeligere Anvendelse og jeg undlader derfor her at gaa nærmere ind paa dem. Med Akkumulatorer har der ogsaa været gjort enkelte mindre Forsøg, der imidlertid i økonomisk Henseende har givet saa daarlige Resultater, saa at Driften efter en kort Tids Forløb har været indstillet. Grunden hertil lig- ger i, at de nuværende Konstruktioner ere for lidet effektive, idet de i Forhold til sin Vægt og Kostende opsamle for lidet Elektricitet. Omkostningerne til tilstrækkelig store Akkumulatoranlæg for hvert Hus ere derfor saa store, saa at de opveie Besparelserne ved Ledningsnettet, hvortil kommer, at der tabes Elektricitet ved deres Brug og at de ere lidet varige. Medens Fabrikanterne paastaa, at Akkumulatorernes Varighed er to eller flere Aar, har det gjen- tagende vist sig, at de have været ødelagte efter 72 Aars eller endog, endnu kortere Ticis Brug. Der er dog i de sidste Aar gjort saa store Fremskridt ved deres Konstruktion, at man har gode Forliaabninger om at de snart vil kunne udnyttes ved Centralstationerne i specielle Tilfælde, f. Ex. for Levering af Lys til enkelte Konsumenter, der ere boende udenfor Ledningsnettets Rækkevidde. At det skulde lykkes at forbedre dem i den Grad, at de vilde kunne finde Anvendelse som et almindelig System for Centralstationer er der liden Udsigt til. Større Udsigt til Held i Konkurrancen med Edisons System har vistnok Systemet med Transformatorer. Disse blev oprindelig opfundne og patenterede af Franskmændene Gaulard & Gibbs samt i en noget anden Form af Østerrigerne Zipemowski & Deri. I Principet ere Transformatorerne almindelige Induktionsapparater be- staaende af en Kjærne'af Jerntraade eller tynde Jernplader omgivet af to pa- rallelt og i mange Lag ved Siden af hinanden opspundne isolerede Ledninger. Gjennem. den ene af disse, den primære, der er forholdsvis tynd, løber den fra Maskinen kommende elektriske Vexelstrøm*) af høi Spænding. I den anden Ledning, den sekundære, der er af meget større Tværsnitsdimensioner, opstaar der ved Induktion elektriske Vexelstrømme af lavere Spænding, men liøiere Strømstyrke, alt efter Forholdet mellem Tværsnitsdimensionerne. For- delene ved disse Transformatorer bestaar derfor i. at man ved at anbringe saadanne i eller ved de Huse, livor der skal leveres Lys. kan benytte Elektri- citet af høi Spænding fra Centralstationen indtil Konsumenterne, og saaledes anvende smaa Dimensioner af disse Ledninger, medens man inde i Husene kan benytte Elektricitet af en for Lamperne passende og ufarlig, lav Spænding. De ovenomtalte europæiske Patenter, der bleve udtagne allerede i 1883 eller 84, -vakte dengang stor Opsigt blandt Elektrikere og de oprindelige Opfindere erholdt ogsaa af den italienske Regjering en udlovet Prisbelønning for den vigtigste elektriske Opfindelse. Imidlertid har Systemet hidindtil ikke *) Induktion, det vil sige, at ,cler frembringes elektriske Strømiiie i en anden Led- ning. der ikke er i direkte Berøvelse med den inducerende Ledning, kan kun frem- bringes ved Vexelstrømme, pulserende eller stadig afbrudte Strømme, derimod ikke ved konstante ligerettede elektriske Strømme.