Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning Og Elektrisk Drivkraft

Forfatter: Knud Bryn

År: 1888

Forlag: Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

UDK: 621.311

Reiseindberetning til Kristiania Kommune angaaende amerikanske og europæiske Centralanlæg med Beskrivelse af deres Forhold i teknisk og financiel Henseende samt deres retslige Stilling til Kommunerne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 68 Forrige Næste
33 Konsumenten betaler selv Ledningsanlægget inden sit Hus og maa selv holde sig med Lamper, der sælges af Kompaniet til Konsumenterne for 65 Cents pr. Stykke. I Privatboliger betales der efter særskildt Tarif, nemlig for 1 Lampe 8 Dollars pr. Aar, for 2 Stkr. 15, for 3 Stkr. 21, for 4 Stkr. 26, for 5 Stkr. 30, for 6 Stkr. 33 og for hver Lampe udover dette Antal 2 Dollars pr. Stk. (16 Lys’s Styrke). Driften blev først sat i Gang ved Skumringens Indtræden og holdtes gaaende indtil Morgenen. For Buelamperne betaler Byen 84 Dol- lars pr. Lampe pr. Aar; de brænde dog ikke ved Maanelys, men forøvrigt den hele Nat. Gasprisen er 2,25 Dollars pr. I 000 Kub.feet og Kulprisen 3,io Dollars pr. Tons leveret ved Jernbanestationen. Betjeningen ved Centralstationen bestod af 1 Overmaskinist, 1 Assistent og 2 Fyrbødere. Angaaende de økonomiske Resultater af Driften var det ikke mulig endnu at danne sig noget Begreb, da Stationen kun havde været 3 Maaneder i Drift og det Hele var i stadig Udvikling. I teknisk Henseende derimod syntes det som alt gik godt. Førend jeg forlader Omtalen af de amerikanske Centralstationer, vil jeg ikke undlade at gjøre opmærksom paa, at adskillige Gaskompanier i de sidste Aar ere begyndte med at drive elektrisk Belysning ved Siden af Gas- produktionen, for derved at udestænge Konkurrancen; dog er det i de fleste Tilfælde Byelys for Gadebelysning, som der er taget fat paa. Et Tilfælde, der har Interesse ogsaa af en anden Aarsag, er et under Udførelse værende Anlæg i Winsted, Connecticut, for det derværende Gaskompanis Regning. Der er nemlig til Drivkraft i dette Tilfælde indkjøbt et Vandfald i 4l/2 Kilometers Afstand fra Byen, og Kraften fra dette skal udnyttes ved Hjælp af elektrisk Kraftoverføring til Centralstationen, der skal anlægges inde i selve Byen. Ved Vandfaldet anbringes en Turbine, der skal drive en Brush Dynamo for høi Spænding (2 500 Volt?), fra hvilken Elektriciteten føres gjennem 6*/2 mm. tykke Ledninger til Centralstationen. Her anvendes den elektriske Strøm til at drive en anden Brushdynamo, der altsaa tjener som Motor for en tredie Dynamomaskine, som skal udvikle den til Belysningen nødvendige Elektricitet af lav Spænding. Foreløbig bliver Anlægget kun udført for ca. 300 Gløde- lamper af 16 Lys’s Styrke, hvortil der ved Centralstationen behøves ca. 36 effektive Hestekræfter. Foruden disse Glødelamper skal der ogsaa drives 45 Stkr. Buelamper for Gadebelysning, men til Driften af disse behøves der ingen Transformation af den elektriske Strøm fra Kraftoverføringsdynamoen, idet dennes høie Spænding jo netop er vel skikket for Drift af Buelamperne. Der er ogsaa et Par andre Steder anvendt elektrisk Kraftoverføring til Drift af mindre Centralstationer, og dette møder i teknisk Henseende ingen Vanskeligheder. Paa større Afstand end 5 å 10 Kilometer og med mere end 100 å 2u0 Hestekræfter vil det dog i Regelen ikke findes at svare Regning, fordi der bliver liggende for store Anlægskapitaler fastbundet i Lednings- og Maskinanlæg. Europæiske Centralanlæg. I Europa har Buelamperne hidindtil ikke erholdt nogen videre Anven- delse til Gadebelysning. Naar undtages et Anlæg i Hernøsand i Sverige og et Anlæg i Budapest, saa er de øvrige existerende Anlæg, som f. Ex. et i Ham- burg, et i Leipzigerstrasse i Berlin m. fl. Steder, kun forsøgsmæssige og smaa 5