Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning Og Elektrisk Drivkraft
Forfatter: Knud Bryn
År: 1888
Forlag: Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
UDK: 621.311
Reiseindberetning til Kristiania Kommune angaaende amerikanske og europæiske Centralanlæg med Beskrivelse af deres Forhold i teknisk og financiel Henseende samt deres retslige Stilling til Kommunerne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
at indløse Anlægget efter Taxtværdi og efter 55 Aars Forløb eller tidligere,
saafremt Kompaniet ikke opfylder sine kontraktmæssige Forpligtelser, tilfalder
hele Anlægget Byen uden Indløsning. Kompaniet betaler Byen i aarlig Afgift
før hver 16 Lys’s Lampe 25 Centimes, saafremt det samlede Antal indstallerede
Lamper er under 3 000, samt 50 Centimes for hver Lampe mellem 3 000 og
6 000 og 75 Centimes for det Antal, der overskrider 6 000.
I Holland og Belgien er der et Par mindre Anlæg i Drift og er der
for Tiden under Overveielse paa flere Steder at anlægge Centralstationer for
Kommunens Regning. I Antwerpen blev der af et Konsortium fos et Par Aar
siden anlagt en Centralstation paa flere Tusind Lampers Effektivitet. Konsor-
tiet havde af Kommuneautoriteterne erholdt Samtykke til at nedlægge Kabler
i Gaderne., hvoraf det ogsaa benyttede sig. Imidlertid har Stationen kun været
en Dag i Drift, idet nemlig det private Gaskompani, der indehavde Enekon-
cession indtil Aaret 1901, foranledigede Driften stoppet; den senere i denne
Anledning førte Proces er ogsaa faldt ud til Fordel for Gaskompaniet, hvorfor
clet hele elektriske Anlæg hidindtil har staaet ubrugt og efter Sigende nu
skulde forsøges solgt ved Auktion Det Land her i Europa, hvor de elektriske
Centralstationer har udviklet sig mest, er Tydsidand. Her har det elektriske
Lys’s Anvendelse udviklet sig jævnt fra separate Anlæg for enkelte Bygninger
til større Blokstationer, fra hvilke der leveres Lys til et enkelt Kvartal; herved
er efterhaanden Trangen eller Behovet for elektrisk Lys voxet saaledes frem,
at der nu i en Flerhed af de tydske Byer enten allerede er Centralsta-
tioner under Anlæg eller i hvert Fald pleies Underhandlinger om Anlæg af
saadamie.
Efterat der saaledes i Berlin allerede var indlagt elektrisk Belysning
som separate Anlæg i en Mængde Restaurationer og Butikker blev den første
Centralstation anlagt i 1883 af det tydske Edisonselskab i Shadowstrasse. Den
var dog ikke beregnet paa et større Lampeantal end 700 og betragtedes væ-
sentlig som en Forsøgsstation for at samle Erfaringer. Trods dens ringe Ef-
fektivitet arbeidede den dog under ualmindelig gunstige Vilkaar, idet dens
største Konsumenter vare 2 Klubber, der tilsammen garanterede et Aarsforbrug
for mindst 25 000 Rm. paa samme Tid som Belysningen kun leveredes fra
Skumringens Indtræden indtil Kl. 1 Midnat. Kort efter anlagde samme Sel-
skab en betydelig større Centralstation i Friedrichsstrasse i Nærheden af „Unter
den Linden“. Denne Station, hvis Effektivitet var 3 000 Lamper, skaffede Be-
lysning til Café Bauer, Kaiserhallen og en Del andre større Restaurationer og
Butikker inden samme Kvartal. Ogsaa denne Station havde meget gunstige
Betingelser for Driften, idet der er samlet et overordentlig stort Lyskonsum
inden et eneste Kvartal; saaledes forbruger Café Bauer alene for ca. 26 000
Rm. om Aaret. Denne Station drives ogsaa kun fra Skumringens Indtræden,
men derimod hele Natten til Daglysningen om Morgenen. Saavel denne Station
som end mere Stationen i Shadowstrazze kunne nærmest henregnes til Blok-
stationernes Klasse, fordi de levere Lys kun til et bestemt indskrænket Antal
Konsumenter inden et og samme Kvartal. Dog har Stationen i Friedrichsstrasse
mere Karakteren af en Centralstation, forsaavidt som Ledningsnettet -er udstyret
med Regulerings- og Kontrolledninger, hvad der i Regelen ikke er nødvendig
ved Blokstationerne.
Denne Station har i teknisk Henseende en speciel Interesse, fordi den
er anlagt i Kjælderen og under Gaardspladsen til en forholdsvis liden Forret-
ningsgaard. I det angjældende Kvartal, hvor clet gjaldt at kunne levere elek-
trisk Belysning uden at benytte Gaderne for Kabelnedlægning, har Grunden,
fordi det netop er det bedste Forretningsstrøg i Berlin, en kolossal Værdi og
dette i Forbindelse med Bygningslovens Bestemmelse, hvorefter der i denne
Del af Byen ikke maa findes Dampkjedelanlæg under Beboelsesrum, har frem-
tvunget ovennævnte Anordning. Under Gaardspladsen, der kuns er ca. 50 m2
stor, ligger Kjedelrummet, hvori der er anbragt 3 Stkr. explosionsfri Kj edler