Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning Og Elektrisk Drivkraft

Forfatter: Knud Bryn

År: 1888

Forlag: Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

UDK: 621.311

Reiseindberetning til Kristiania Kommune angaaende amerikanske og europæiske Centralanlæg med Beskrivelse af deres Forhold i teknisk og financiel Henseende samt deres retslige Stilling til Kommunerne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 68 Forrige Næste
35 at indløse Anlægget efter Taxtværdi og efter 55 Aars Forløb eller tidligere, saafremt Kompaniet ikke opfylder sine kontraktmæssige Forpligtelser, tilfalder hele Anlægget Byen uden Indløsning. Kompaniet betaler Byen i aarlig Afgift før hver 16 Lys’s Lampe 25 Centimes, saafremt det samlede Antal indstallerede Lamper er under 3 000, samt 50 Centimes for hver Lampe mellem 3 000 og 6 000 og 75 Centimes for det Antal, der overskrider 6 000. I Holland og Belgien er der et Par mindre Anlæg i Drift og er der for Tiden under Overveielse paa flere Steder at anlægge Centralstationer for Kommunens Regning. I Antwerpen blev der af et Konsortium fos et Par Aar siden anlagt en Centralstation paa flere Tusind Lampers Effektivitet. Konsor- tiet havde af Kommuneautoriteterne erholdt Samtykke til at nedlægge Kabler i Gaderne., hvoraf det ogsaa benyttede sig. Imidlertid har Stationen kun været en Dag i Drift, idet nemlig det private Gaskompani, der indehavde Enekon- cession indtil Aaret 1901, foranledigede Driften stoppet; den senere i denne Anledning førte Proces er ogsaa faldt ud til Fordel for Gaskompaniet, hvorfor clet hele elektriske Anlæg hidindtil har staaet ubrugt og efter Sigende nu skulde forsøges solgt ved Auktion Det Land her i Europa, hvor de elektriske Centralstationer har udviklet sig mest, er Tydsidand. Her har det elektriske Lys’s Anvendelse udviklet sig jævnt fra separate Anlæg for enkelte Bygninger til større Blokstationer, fra hvilke der leveres Lys til et enkelt Kvartal; herved er efterhaanden Trangen eller Behovet for elektrisk Lys voxet saaledes frem, at der nu i en Flerhed af de tydske Byer enten allerede er Centralsta- tioner under Anlæg eller i hvert Fald pleies Underhandlinger om Anlæg af saadamie. Efterat der saaledes i Berlin allerede var indlagt elektrisk Belysning som separate Anlæg i en Mængde Restaurationer og Butikker blev den første Centralstation anlagt i 1883 af det tydske Edisonselskab i Shadowstrasse. Den var dog ikke beregnet paa et større Lampeantal end 700 og betragtedes væ- sentlig som en Forsøgsstation for at samle Erfaringer. Trods dens ringe Ef- fektivitet arbeidede den dog under ualmindelig gunstige Vilkaar, idet dens største Konsumenter vare 2 Klubber, der tilsammen garanterede et Aarsforbrug for mindst 25 000 Rm. paa samme Tid som Belysningen kun leveredes fra Skumringens Indtræden indtil Kl. 1 Midnat. Kort efter anlagde samme Sel- skab en betydelig større Centralstation i Friedrichsstrasse i Nærheden af „Unter den Linden“. Denne Station, hvis Effektivitet var 3 000 Lamper, skaffede Be- lysning til Café Bauer, Kaiserhallen og en Del andre større Restaurationer og Butikker inden samme Kvartal. Ogsaa denne Station havde meget gunstige Betingelser for Driften, idet der er samlet et overordentlig stort Lyskonsum inden et eneste Kvartal; saaledes forbruger Café Bauer alene for ca. 26 000 Rm. om Aaret. Denne Station drives ogsaa kun fra Skumringens Indtræden, men derimod hele Natten til Daglysningen om Morgenen. Saavel denne Station som end mere Stationen i Shadowstrazze kunne nærmest henregnes til Blok- stationernes Klasse, fordi de levere Lys kun til et bestemt indskrænket Antal Konsumenter inden et og samme Kvartal. Dog har Stationen i Friedrichsstrasse mere Karakteren af en Centralstation, forsaavidt som Ledningsnettet -er udstyret med Regulerings- og Kontrolledninger, hvad der i Regelen ikke er nødvendig ved Blokstationerne. Denne Station har i teknisk Henseende en speciel Interesse, fordi den er anlagt i Kjælderen og under Gaardspladsen til en forholdsvis liden Forret- ningsgaard. I det angjældende Kvartal, hvor clet gjaldt at kunne levere elek- trisk Belysning uden at benytte Gaderne for Kabelnedlægning, har Grunden, fordi det netop er det bedste Forretningsstrøg i Berlin, en kolossal Værdi og dette i Forbindelse med Bygningslovens Bestemmelse, hvorefter der i denne Del af Byen ikke maa findes Dampkjedelanlæg under Beboelsesrum, har frem- tvunget ovennævnte Anordning. Under Gaardspladsen, der kuns er ca. 50 m2 stor, ligger Kjedelrummet, hvori der er anbragt 3 Stkr. explosionsfri Kj edler