Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning Og Elektrisk Drivkraft
Forfatter: Knud Bryn
År: 1888
Forlag: Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
UDK: 621.311
Reiseindberetning til Kristiania Kommune angaaende amerikanske og europæiske Centralanlæg med Beskrivelse af deres Forhold i teknisk og financiel Henseende samt deres retslige Stilling til Kommunerne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
beskytte Kabelen mod ydre Beskadigelse. Udenpaa Baandjernet er der atter
et Asphaltlag og det hele er dernæst omviklet med asphalterede Lær-
redsstrimler.
For at slippe at lægge særskildte Kontrolledninger fra Tilførselspunk-
terne tilbage til Centralstationen er der i den indre Kjærne, Kobbertraadlinen,
anbragt en isoleret Ledning istedetfor en af de 19 Traade, og denne kan der-
for paa en meget bekvem og letvindt Maade benyttes til Kontrolledning.
Kablernes ydre Dimensioner varierede mellem 35 mm. (ca. lx/2 Tomme)
og 50 mm. (ca. 2 Tommer) og selv de største Dimensioner vare tilstrækkelig
bøielige til at kunne haandteres med Lethed.
Hver enkelt saadan Kabel indeholder altsaa kun den ene Ledning, og
der maa derfor ved Toledersystemet overalt føres to og ved Treledersystemet
tre saadanne Kabler ved Siden af hinanden. Imidlertid er der af Firmaet
Siemens & Halske, der fabrikerer disse Kabler, i den sidste Tid konstrueret
Kabler efter det samme Princip med to respektive tre Ledninger i samme
Kabel. Dette er udført paa den Maade, at der udenpaa det første isolerende
Lag med Jute, der omgiver den indre Kobbertraadkjærne, er anbragt i en
koncentrisk Ring Kobbertraade, af en saadan Dimension, at deres samlede
Tværsnit udgjør det samme som Kjærnens. Saafremt Kabelen skal benyttes
for Treledersystemet er dette Lag med Kobbertraade paanyt omgivne med Jute
og derefter med en anden Ring af Kobbertraade af forholdsvis saa meget
mindre Tværsnit, fordi Ringens Omkreds er saa meget større. Udenpaa disse
kommer da atter de forskjellige isolerende og beskyttende Lag som beskrevet
Aed den første Sort Kabel.
Kablerne ere nedlagte i Regelen ca. */2 Meter dybt under Fortougene.
Overalt, hvor der skal foretages en Skjøclning eller en Forgrening til en Kon-
sument, udføres dette i en Støbejerns Muffe, der efterpaa fyldes helt igjen ved
Gjensmeltning med en Asphaltkomposition. Ved Tilførselspunkterne samt des-
uden ved de fleste Gadehjørner er der anbragt større Skjødningskasser, der er
indrettet rummelige og store for Eftersyn. De større af disse ere ca. 1 Meter
i Firkant og 7a Meter dybe. I disse komme Kablerne ind gjennem en Art
Pakningsboxer, der gjensmeltes med Asphalt. Rummet inde i Kassen lodes
tidligere uden nogen isolerende Fyldmasse, medens man i den sidste Tiel er
begyndt med at fylde Kasserne indtil netop over alle metalliske Dele af Led-
ningerne med en Olie, der er specifisk tyngere end Vand. Derved vil enhver
Ansamling af Vand, enten ved Indtrængen udenfra paa Grund af Utæthed eller
ved Kondensation, forblive flydende ovenpaa Olien, paa samme Tid som denne
er et godt Isolationsstof for Ledningerne. I disse Kasser er ogsaa anbragt
Sikkerhedsstykkerne af Bly. Kasserne tildækkes ved Laag, hvis Falsør ogsaa
gjensmeltes med Asphalt. Paa de Steder, hvor der kun er et billigt, simpelt
Veidække, fyldes der helt igjen over disse Kasser, medens der, hvor der er
kostbart Veidække som Asphalt, anbringes omkring Kassen en Jernkarm, der
rager helt op til Veldækkets Overkant og i hvilken indlægges en Stenhelle, der
uden videre kan løftes op, naar det behøves for Eftersyn af Skjødningskassen.
Sammenlignet med de amerikanske Kabler ville disse formentlig være
betydelig billigere samt lettere at nedlægge. Der kan neppe heller være nogen
Tvivl om, at deres Isolationstilstand vil være af ligestor Varighed, hvorfor jeg
ikke tror der er Grund til andet end at foretrække disse.
Der anvendtes fra Stationerne i Berlin kun et Par smaa Motorer for
Ventilation, men man var betænkt paa at søge dem indført til almindelig
industrielt Brug. Derimod holdt man sig ikke her tilbage fra Anvendelse af
Buelamper, saaledes som de amerikanske Edisonkompanier; tværtimod lagde
man her stor Vægt paa at faa udleiet Buelamper, hvad der ogsaa var lyktes
i ikke liden Udstrækning, dels til Belysning af indvendige Lokaler i større Bu-
tikker og Restaurationer, dels til Ophængning udenfor Lokalerne. Hvor