Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning Og Elektrisk Drivkraft

56 Ifølge Opgaver fra den tydske Professor Fischer skal de forskjellige Belysningsmidler udvikle nedenstaaende Mængder Vand, Kulsyre og Varme i Timen: Pr. 100 Lys’s Lysstyrke. Vanddamp. Kg. Kulsyre. Kub.-m. Varme. Kalorier. Elektrisk Buelys 0 0 57—158 — Glødelys 0 0 250—536 Gas, Regenerativbrændere med Bortføring af Forbrændingsprodukterne .... 0 0 ca. 1 500 Gas, almindeligt aabent Gasblusi 2,14 1,14 12 150 Olie, store Rundbrændere 0,37 0,44 3 360 Paraffinlys 0,99 1,22 9 200 Hertil kommer ogsaa, at det elektriske Lys ikke forbruger noget af Luftens Surstof, hvilket derimod gjøres af samtlige andre Belysningsmidler. Det er saagodtsom udelukkende disse Fordele, der betinge den op- naaelige høiere Pris, og man kan derfor ikke gjøre Regning paa med den høiere Pris at erholde andre Konsumenter end de, for hvem Anvendelsen af Gas falder mere eller mindre generende.' Disse Fordele vil heller ikke gjøre sig gjældende i den Grad under vore nordlige Forholde, hvor Lyset næsten udelukkende benyttes i den. kolde A årstid, som under sydlige Breddegrader f. Ex. Italien og New York, hvor der ogsaa behøves Lys Tinder den varmeste Sommertid. En anden Fordel ved det elektriske Lys, nemlig dets relativt større Sikkerhed mod Ildsfare, vil vistnok aldrig være tilstrækkelig til. at nogen af den Grund frivillig paalægger sig de sørre Omkostninger; derimod vil muligens elektrisk Belysning af denne Grund efterhaanden blive paabudt indført i Etablissementer, der specielt skulle beskyttes mod Ildsfare, hvilket allerede er skeet for en stor Del Theatres Vedkommende især i Frankrig i den sidste Tid. De egentlige Produktionsomkostninger ved det elektriske Lys — be- staaen.de væsentlig i Lønninger og Kulforbrug — ville paa det nuværende Tidspunkt i de allerfleste Tilfælde blive adskillig høiere end de tilsvarende for Gas. I denne Henseende maa man ikke forvexle Produktionsprisen ved Centralstationer med den ved separate Anlæg f. Ex. industrielle Etablisse- menter, hvor den, paa Grund af at man' der ofte har Kraft og tilstrækkelig Betjening tilovers, kan stille sig overordentlig lav. Imidlertid er Produktions- prisen i de faa Aar siden Glødelampens Opfindelse gaaet adskillig ned, lige- som den har Udsigter til fremdeles at kunne forringes. Man er i denne Hen- seende næsten udelukkende afhængig af Forbedringer ved Glødelamperne, og da specielt ved Opnaaelsen af større Modstandskraft og Varighed af Kul- traaden. Hvor meget Lys man erholder af en Glødelampe i Forhold til den anvendte Kraft, er, som før sagt, kun afhængig af den Grad af Glødning, hvortil man driver Kultraaden. Vilde man drive Glødningen til den samme Høide som ved Buelyset, saa vilde man ogsaa erholde et lige fordelagtig Forhold mellem anvendt Kraft og opnaaet Lysstyrke, altsaa et ca, 10 å 20 Gange saa fordelagtig Forhold som ved den almindelige Glødelampe, men