Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

1. AFSNIT. SVAMPE I ALMINDELIGHED. Hvad forstaas ved Svampe? V ed Svampe forstaar vi her en Mangfoldighed af lavt staaende Organismer, som tilhører Planteriget og som er meget simpelt byggede. Fra Dyreriget kender vi ogsaa Ordet Svamp, Vadskesvamp, men det betegner der ganske andre Skabninger, som ikke vedkommer den lier behandlede Sag. Svampene tilhører altsaa Planteriget. Alle Planter inddeles i Blomster- planter og Blomsterløse Planter. Forskellen paa disse to store Gruppér er, at Blomsterplanterne har Blomster og formerer sig ved Frø, af hvilke selv de mindste er synlige for det blotte Øje; Frøet er en meget sammensat Organisme, der bestaar af Tusinder af Celler af til Dels meget forskellig Form og Beskaffenhed; det er altid forsynet med en Kim. — Blomster- løse Planter mangler Blomster og formerer sig ved Sporer, der er saa smaa, at de kun kan ses som et fint Støv, naar der findes mange samlede paa et Sted; den enkelte Spore, som altsaa svarer til Blomsterplanternes Frø, kan ikke ses med blotte Øje, men kun under Lupe eller Mikroskop, og er en kun meget lidt sammensat Organisme, idet den bestaar af en enkelt eller nogle faa Celler, som alle ere ens byggede. — Til Blomster- løse Planter hører: 1° Karkryptogamer (Bregner, Padderokker, Ulvefødder) 2° Mosser og 3° Løvplanter, hvilke sidste deles i Alger og Svampe. For at leve og vokse maa Planterne ligesom alt andet Levende optage Næring fra deres Omgivelser, men denne Optagelse af Næring foregaar ikke ens hos alle Planter. Blomsterplanterne har paa faa Undtagelser1) nær i Bladene og for en Del tillige i Stængelen et Stof, som giver disse Planter en grøn Farve og som kaldes Bladgrønt eller Klorofyl. Dette Bladgrønt x) Enkelte Snylteplanter, som lever paa andre voksende Planter, f. Eks. Kløversilke, Hørsilke o. a. E. Rostrup og C. Weismann: Hussvampen. 1