Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup

År: 1898

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 74

UDK: 58 gl.

Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
2 1. Afsnit. Svampe i Almindelighed. spiller en stor Rolle i Ernæringens Tjeneste; i Luften findes nemlig altid, om end i ringe Mængde, et Stof, som hedder Kulsyre og som er sammensat af de to Grundstoffer Kulstof og Ilt. Naar Kulsyren kommer i Forbindelse med Plantens Bladgrønt, bliver den adskilt i sine Grundbestanddele, hvoraf Planten optager Kulstoffet, medens Ilten udskilles i Luften. Naar Planterne saaledes ved Hjælp af deres Bladgrønt optager Kulstof og udskiller Ilt, siger man, at de assimilerer og hele Processen kaldes Assimilation. Det optagne Kulstof omdannes nu inde i Planten og foraarsager Plantens Vækst i Forbindelse med den Næring, som den ogsaa optager gennem Roden. — Assimilationen kan kun foregaa i Lys; i Mørke standser den. Ligeledes standser den, naar Temperaturen bliver for lav. Alle Svampe uden Undtagelse mangler Bladgrønt og kan som Følge heraf ikke assimilere, men maa nære sig af allerede assimileret Stof, som de optager fra døde eller levende Plantedele, paa hvilke de vokser. Nogle faa Svampe er ganske vist grønne, men de er da farvede af andre Stoffer, aldrig af Bladgrønt. Algerne adskiller sig væsentlig kun fra Svampe ved at have Bladgrønt. DeSvampe, der søger deres Næring af levende Planter kaldes Snylte- svampe (Parasiter), medens de, der lever af døde Plantedele, kaldes Raadsvampe (Saprofyter). Mellem Snylte- og Raadsvampe tindes Over- gange, idet mange kan optræde saavel paa levende som paa døde Plante- dele; hertil hører f. Eks. Honningsvampen, som senere kortelig skal omtales; ogsaa den hvide Tømmersvamp er en saadan Overgangsform, medens de fleste af de øvrige Arter, der omtales i denne Bog, er Raadsvampe, som kun angriber det døde Ved og som, hvis de findes paa levende Træer, kun vokser i døde Dele af samme. De døde Plantedele, som Raadsvampene optræder paa, kan være mere eller mindre hensmuldrede; mange Raad- svampe lever saaledes i Skovbunden paa Muldjorden, som er dannet af forraadnede Blade, Kviste, o. Ign., medens andre angriber Ved allerede faa Maaneder efter at det er fældet. Svampenes Bygning, Mycelium og Formeringsredskaber. Hos de højere Planter kan man skelne mellem Rod, Stængel (Stamme) og Blade, og indenfor disse atter mellem mange forskellige Organer; men hos Svampene er der ikke synderlig Forskel paa de enkelte Dele, hele Svampen er opbygget af et temmelig ensartet Materiale, nemlig af rør- formede Svampe celler eller Hyfer, der tilsammen danner Svampe- vævet, Løvet. Man kan altsaa ikke hos Svampene tale om Rod, Stængel o. s. v., hele Svampen bestaar kun af Løvet, og man kan i Almindelighed kun skelne mellem den Del af Svampen, som optager Næringen, Myceliet,