Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup

År: 1898

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 74

UDK: 58 gl.

Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
Svampenes Bygning, Mycelium og Formeringsredskaber. 3 og den Del, der bærer Formeringsorganerne, Frugtlegemet. Naar man i Almindelighed taler om Svampe, tænkes i Regelen kun paa Frugtlegemerne. Baade Myceliet og Frugtlegemet er altsaa opbygget af Hyfer, som svarer til de højere Planters Celler. Det er lange traadformede Organer, der ligesom andre Celler bestaar af en Væg og et hult Rum; hos den levende Hyfe er Rummet helt eller delvis opfyldt med Celleslim og Vand. Den enkelte Hyfe kan ikke ses med blotte Øje, kun naar Hyferne er samlede i større Mængde paa et Sted, kan de ses uden Forstørrelse. 1 Hyferne, der i Regelen er stærkt forgrenede og forsynede med Skillevægge, findes den Reservenæring, som Svampen har optaget og aflejret. Medens Reservenæringen hos de højere Planter især bestaar af Stivelse, Sukker og nogle andre Stoffer, tinder man hos Svampene kun Fedtstof som Reservenæring, sædvanlig i Form af fede Olier, som er meget fint fordelt i den levende Hyfe, medens de, naar Hyfen dør, samler sig til større gule Draaber. Som Regel er Hyferne farveløse, d. v. s. glasklare, men de kan ogsaa være farvede, og Farvestoffet findes enten i Hyfens Vægge og er da altid brunligt, eller i Hyfens Indhold, som da sædvanlig er gult eller rødt, sjældnere grønligt; men den gule Farve træffes langt hyppigere end nogen anden som Følge af den gule Olie, Hyfen indeholder. Som Rege] er Hyferne i Myceliet og Frugtlegemerne slyngede imellem hverandre og sammenvoksede med hverandre uden nogensomhelst Regel- mæssighed eller Orden; kun i ganske enkelte Organer, som f. Eks. i Hus- svampens Strenge, er Hyferne ordnede i Lighed med Cellerne hos de højere Planter. Hos nogle Svampe findes paa Hyferne de saakaldte Øsken celler (se Fig. 9, Side 25), Udposninger paa Hyfen, som opstaar ved Skillevæggene, og staar i Forbindelse med Celleslimens Vandring. De kan tjene til Adskillelse af visse Svampegrupper og er f. Eks. af stor Betydning til Bestemmelse af Hussvampens Mycelium, idet de hos denne Svamp, men saa vidt man ved ikke hos andre, ofte danner Grundlaget for Hyfernes Forgrening. Under stærk Forstørring viser Hyfernes Vægge sig at være sammensat af 2—3 Lag, af hvilke det yderste lettere opsuger Vand end de indre. Af Hyferne dannes Myceliet og Frugtlegemerne. Myceliet kan liave meget forskelligt Udseende; det er hyppigt ganske tyndt og spindelvævs- agtigt, men det antager ofte andre Skikkelser. Det kan være hindeagtigt eller skindlignende f. Eks. hos Hussvampen, hvor Hinden snart er ganske tynd og lin, snart bomuldsagtig og tommetyk; det kan antage Form af Strenge, danne Puder o. s. v. Det er ofte meget vanskeligt at kende de forskellige Svampearters Mycelier fra hinanden. Myceliet lever i Regelen mere skjult end Frugt- legemerne; det gennemvæver det henraadnende Løv i Skovbunden, døde 1