Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

4 1. Afsnit. Svampe i Almindelighed. Grene o. s. v., det findes inde i levende Træer og andre Planter, naar de er angrebne af Svamp, det gennemvokser Tømmeret i Bygninger af alle Slags, det findes i raadnende dyriske Stoffer, og det indfinder sig snart overalt, hvor der er passende Næring og Livsbetingelser for det, idet det frem- kommer af Sporer, som hidføres gennem Luften. »Mug« og »Skimmel« er Svampe, som indfinder sig overalt paa døde og raadnende organiske Stoffer. Det hvide Lag, man saa hyppigt ser paa Træstykker, der ligger paa fugtige Steder, er Myceliet af forskellige Svampe. I Bygninger ses Hussvampens Mycelium hyppigt paa Træværket som de Dannelser, Haandværkerne kalder Svamp og »Svampeblomster«, hvilke sidste ofte har nogen Lighed med Isblomster paa en Vinduesrude. Svampenes Frugtlegemer er dannede af mere solide og kraftige, stærkt sammenvoksede Hyfer. Selve Frugtlegemet kan have meget for- skellig Form og Udseende; bedst kendt er de saa hyppigt forekommende Paddehatte og Fyrsvampe, der om Efteraaret findes i stor Mængde i enhver Skov. Ilos nogle Svampearter raadner Frugtlegemerne efter nogle Dages eller Ugers Forløb, saaledes hos Hussvampen, medens de hos andre kan holde sig i flere Aar, f. Eks. Fyrsvampe. Ogsaa Frugtlegemernes Størrelse er meget forskellig; de mindste kan næppe ses med blotte Øje, medens de største kan være 6—7 Fod i Omkres; man har Eksempler paa, at Hus- svampens Frugtlegeme har været 3 Fod i største Udstrækning. Hos hver enkelt Svampeart er Frugtlegemets Form altid i det væsentlige ens. — De fleste Frugtlegemer (»Svampe«) finder man om Efteraaret, ogi Alminde- lighed fremkommer den samme Svampearts Frugtlegeme omtrent paa samme Aarstid hvert Aar. Grunden til, at der myldrer saa mange Frugtlegemer frem om Efteraaret er, at der paa den Tid findes megen Fugtighed, saavel i det Underlag, Svampen lever paa, som i Luften. Gennemgaaende stiller Svampene ikke saa store Fordringer til en høj Varmegrad som de højere Planter, men de fordrer ubetinget en stor Mængde Fugtighed, fordi Myceliet fordamper en stor Mængde Vand, da det ikke som de højere Planter er beskyttet af Bark, Overhud o. s. v. Og da Myceliet dør, naar dets Vand- indhold fordamper, ser man sjældent Svampemycelium i fri Luft paa mere tørre Aarstider; dette er ogsaa Grunden til, at Myceliet sædvanlig vokser paa skjulte, mørke Steder; paa aabne Steder er Vandfordampningen for stærk. Frugtlegemerne bærer Svampenes Formeringsorganer, de saakaldte Sporer, som svarer til de højere Planters Frø og altid er saa smaa, at de ikke kan ses med blotte Øje. De har hverken Frøskal, Frø- hvide eller Kim, saaledes som de højere Planters Frø. Sporerne hos de fleste Tømmersvampe dannes paa hyppigst kølleformede Hyfer, der udgaar fra Frugtlegemet og kaldes Basidier (se Fig. 12, Side 29); hver Basidie bærer