Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler
Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 58 gl.
Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
1. Afsnit. Svampe i Almindelighed.
Grene o. s. v., det findes inde i levende Træer og andre Planter, naar de er
angrebne af Svamp, det gennemvokser Tømmeret i Bygninger af alle Slags,
det findes i raadnende dyriske Stoffer, og det indfinder sig snart overalt,
hvor der er passende Næring og Livsbetingelser for det, idet det frem-
kommer af Sporer, som hidføres gennem Luften. »Mug« og »Skimmel« er
Svampe, som indfinder sig overalt paa døde og raadnende organiske Stoffer.
Det hvide Lag, man saa hyppigt ser paa Træstykker, der ligger paa fugtige
Steder, er Myceliet af forskellige Svampe. I Bygninger ses Hussvampens
Mycelium hyppigt paa Træværket som de Dannelser, Haandværkerne kalder
Svamp og »Svampeblomster«, hvilke sidste ofte har nogen Lighed med
Isblomster paa en Vinduesrude.
Svampenes Frugtlegemer er dannede af mere solide og kraftige,
stærkt sammenvoksede Hyfer. Selve Frugtlegemet kan have meget for-
skellig Form og Udseende; bedst kendt er de saa hyppigt forekommende
Paddehatte og Fyrsvampe, der om Efteraaret findes i stor Mængde i enhver
Skov. Ilos nogle Svampearter raadner Frugtlegemerne efter nogle Dages
eller Ugers Forløb, saaledes hos Hussvampen, medens de hos andre kan
holde sig i flere Aar, f. Eks. Fyrsvampe. Ogsaa Frugtlegemernes Størrelse
er meget forskellig; de mindste kan næppe ses med blotte Øje, medens de
største kan være 6—7 Fod i Omkres; man har Eksempler paa, at Hus-
svampens Frugtlegeme har været 3 Fod i største Udstrækning. Hos hver
enkelt Svampeart er Frugtlegemets Form altid i det væsentlige ens. —
De fleste Frugtlegemer (»Svampe«) finder man om Efteraaret, ogi Alminde-
lighed fremkommer den samme Svampearts Frugtlegeme omtrent paa samme
Aarstid hvert Aar. Grunden til, at der myldrer saa mange Frugtlegemer
frem om Efteraaret er, at der paa den Tid findes megen Fugtighed, saavel
i det Underlag, Svampen lever paa, som i Luften. Gennemgaaende stiller
Svampene ikke saa store Fordringer til en høj Varmegrad som de højere
Planter, men de fordrer ubetinget en stor Mængde Fugtighed, fordi Myceliet
fordamper en stor Mængde Vand, da det ikke som de højere Planter er
beskyttet af Bark, Overhud o. s. v. Og da Myceliet dør, naar dets Vand-
indhold fordamper, ser man sjældent Svampemycelium i fri Luft paa mere
tørre Aarstider; dette er ogsaa Grunden til, at Myceliet sædvanlig vokser
paa skjulte, mørke Steder; paa aabne Steder er Vandfordampningen for
stærk.
Frugtlegemerne bærer Svampenes Formeringsorganer, de saakaldte
Sporer, som svarer til de højere Planters Frø og altid er saa smaa,
at de ikke kan ses med blotte Øje. De har hverken Frøskal, Frø-
hvide eller Kim, saaledes som de højere Planters Frø. Sporerne hos de
fleste Tømmersvampe dannes paa hyppigst kølleformede Hyfer, der udgaar
fra Frugtlegemet og kaldes Basidier (se Fig. 12, Side 29); hver Basidie bærer