Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Svampenes Bygning, Mycelium og Formeringsredskaber. 5 i Regelen 4 Sporer, der hver sidder paa en lille Stilk og modnes meget hurtigt. Sporerne har et meget forskelligt Udseende hos de forskellige Svampe- arter, men hos samme Art har de altid væsentlig samme Form, Farve og Størrelse. De kan være runde, aflange, nyreformede, tenformede o. s. v., de kan være farveløse, d. v. s. glasklare, eller farvede, og det er da enten Sporens Væg eller dens Indhold, som er farvet. — Naar en stor Mængde Sporer ligger sammen, kan deres Farve ses med blotte Øje. — De fleste Svampe har enrummede Sporer, og der findes ofte Oliedraaber inde i Sporen, som altid indeholder fedtagtige Stoffer. I hvert Frugtlegeme udvikles Sporer i talløs Mængde, og naar de er modne, spredes de for alle Vinde, og en Del af dem naar derved hen paa Steder, hvor der er passende Forhold for deres Spiring og videre Udvik- ling , hvorved Artens Bestaaen muliggøres. Spredningen foregaar som Regel ved Vindens Hjælp, idet det mindste Vindpust fører de smaa og meget lette Sporer med sig og spreder dem vidt omkring. I fuldstændig stille Luft synker Sporerne ganske langsomt ned til Jorden, og straks efter en Regn findes der ikke mange Sporer i Luften, fordi de er ført ned til Jorden med Regndraaberne. — Ogsaa baade Pattedyr, Fugle og Insekter spreder en Del Sporer, idet disse hænge ved dem, naar de strejfer Svampene, og senere tabes. Endelig har en Del Svampe særlige og ofte meget kunst- færdige Apparater til at sprede Sporerne med; men paa hvilken Maade nu end Spredningen foregaar, saa vil der altid gaa en meget stor Mængde Sporer til Grunde. Naar en spiredygtig Spore er faldet paa en Genstand, hvori den kan spire, og der er tilstrækkelig Varme og Fugtighed til at Spiringen kan foregaa, udsender den efter kortere eller længere Tids Forløb en Spire - traad gennem et saakaldet Spirehul, d. v. s. et fortyndet Sted i Sporens Væg; Sporer med flere Rum kan udsende en Spiretraad fra hvert Rum. 1 den første Tid efter Spiringen ernæres den unge Hyfe af de Reserve- næringsstoffer, der findes i Sporerne, og udvikler sig til en kort, forgrenet Svampetraad, hvis Spidser fyldes med Celleslim; men den meget ringe Mængde Reservenæring, som findes i Sporen, er snart opbrugt, og Hyfen maa da optage Næring fra Omgivelserne for at den kan vokse videre. Hos Tømmersvampene borer den sig ind gennem Veddets Celler, i hvis Vægge den danner ganske tine Huller, og optager saa Næring fra disse Celler, idet den enten fortærer deres Indhold eller ogsaa lægger sig tæt op til Cellevæggen og ved Hjælp af de saakaldte Fermenter opløser og optager visse af dennes Bestanddele. Ligesom Frøet hos de højere Planter ikke kan spire, naar det har overskredet en vis Alder, saaledes beholder ogsaa Sporerne kun deres