Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup

År: 1898

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 74

UDK: 58 gl.

Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
6 1. Afsnit. Svampe i Almindelighed. Evne til at spire i en begrænset Tid, der ligeledes er forskellig for de forskellige Arter, idet Sporerne hos nogle Svampe dør allerede efter faa Ugers Forløb, medens andre beholder Spireevnen i mange Aar. Nogle Sporer spirer først efter at have hvilet i kortere eller længere Tid, andre spirer straks efter Modningen, men disse Forhold er endnu ikke saa godt undersøgt hos Svampene som hos de højere Planter, fordi Sporernes ringe Størrelse vanskeliggør Iagttagelserne og fordi Svampene først er under- søgt nøjere i Løbet af den sidste Menneskealder, medens de højere Planter har beskæftiget Forskerne gennem lange Tider. Vi har nu set, at Svampene formerer sig ved Sporer og at nye Indi- vider væsentlig opstaar gennem Sporerne; dog kan mange Svampe, deri- blandt ogsaa Tømmersvainpene, formere sig ved Deling af Myceliet. Da Sporerne jo er meget smaa, i Regelen Tusinder Gange mindre end et Knappenaalshoved, har man i ældre Tid, da Mikroskopet endnu var i sin Udvikling og man derfor ikke havde Midler til at iagttage de smaa Sporer, kun kunnet forklare sig Svampenes Fremkomst ved at antage, at de dannedes af »sig selv«; man antog, at de ikke fremkom af Organer, der var dannet af andre Individer af samme Art, men at de opstod af døde Dele af Plante- og Dyreriget under visse Betingelser, som man ikke nøje kunde paapege, men blandt hvilke Fugtighed og Varme antoges at spille en stor Rolle. Endnu i Begyndelsen af dette Aarhundrede troede man paa denne Selvavl, men da Mikroskopet blev forbedret, viste de formodede Beviser sig at være urigtige. Det er nu fastslaaet, at ingen Svamp opstaar ved Selvavl, at overhovedet intet organisk Liv kan opstaa af sig selv; det kan kun opstaa af andre levende Væsener af samme Art. Selv for de mindste kendte Skabninger, Bakterierne, gælder denne Lov. Man træffer endnu jævnlig den Anskuelse, at Svampene opstaar »af Jorden« eller ved mystiske Omdannelser i Veddets Safter o. s. v., og man mener at finde denne Anskuelse bekræftet derved, at man ikke ser det «Frø», som fremkalder Svampen, og endvidere derved, at Svampen viser sig overalt, uden at der tilsyneladende har været «Frø» til Stede. Man glemmer, at de mikroskopisk smaa Svampesporer kommer saa at sige overalt, hvor der er Bevægelse i Luften. Af de over 30 000 forskellige Svampearter, man for Tiden kender, lever en stor Mængde af døde organiske Stoffer. Her skal vi kun beskæftige os med nogle Arter, som lever paa og af oparbejdet Ved og som hører til de saakaldte Tømmersvampe.