Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

2. AFSNIT. VEDDET ELLER TØMMERET. Veddets Bygning og Beskaffenhed. De Svampe, vi skal beskæftige os med her, leve alle af Ved; vi maa derfor give en kort Fremstilling af Veddets Bygning og Ejendommeligheder, før vi gaar over til at omtale de egentlige Tømmersvampe; thi kun gennem Kendskab til Veddets Bygning kan vi forstaa, hvorledes Svampene kan ødelægge det. Det voksende Træ er omgivet af et Barklag, som indeslutter og be- skytter Veddet; dette er ligesom Barken sammensat af en stor Mængde smaa Legemer, som kaldes Celler og som særlig hos Løvtræerne er forskelligt formede, medens de lios Naaletræerne er mere ensartede. Cellerne i Barken afviger dog i flere Henseender i ret betydelig Grad fra Cellerne i Veddet. Cellerne i Veddet er smaa, langstrakte, hule Legemer, hvis Længde hos Naaletræerne naar op til 4—5 Millimeter; de bestaar af Cellevæggen, som omslutter et Hulrum. I den unge Celle findes i Hulrummet den saa- kaldte Celleslim (Protoplasma), en slimagtig Masse, som bl. a. indeholder smaa Fedtdraaber. AHe Plantens Livsprocesser, dens Ernæring, Befrugt- ning o. s. v. er knyttet til Celleslimen, hvis Hovedbestanddel er Æggehvidestof; tillige indeholder den saavel opløste som uopløste, organiske og uorganiske Stoffer, samt Vand. — Det er altsaa Celleslimen, der betinger Cellens Liv og Vækst; dør Celleslimen, hvilket f. Eks. sker, naar den udtørres, ophører Cellens Livsvirksomhed. I den lidt ældre Celle opstaar i Celleslimen Saftrum, som indeholder Cellesaft, der bestaar af Vand, hvori mange forskellige Stoffer findes opløst, og som efterhaanden trykker Celleslimen ud mod Væggen. Cellerne formerer sig ved Deling, og denne Celleformering foregaar hos Træerne i et Lag, som ligger imellem Barken og Veddet og kaldes Dannelseslaget (Kambiallaget). Naar Cellerne formerer sig, vokser Træet, og Væksten foregaar kun om Sommeren. I den levende Celles Indre