Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Veddets Bygning og Beskaffenhed. 9 svagt forveddet; dette hidrører fra Ejendommeligheder ved selve Træarten og ikke fra ydre Forhold. Hele Aarringens Forvedningsproces tilendebringes normalt i samme Tid som Aarringsdannelsen, og den er saa vidt vort Kend- skab gaar uafhængig af Jordbundens Beskaffenhed, af Klimaet og af Træets Stilling, saa at frit staaende Træer ikke forveddes mindre end undertrykte. Ved Forvedningen falder Vægsubstansens Vægtfylde fra I.707 til 1.56, som er den konstante Vægtfylde for den forveddede Vægsubstans hos mange Træarter. Forvedningsgraden har megen Betydning for Veddets tekniske Egenskaber, saasom Fasthed, Bæreevne o. s. v., men den har ingen eller i alt Fald kun ringe Indflydelse paa Veddets Vægtfylde. Naar Forvedningen er tilendebragt, er Veddet modent, og hos nogle Træarter, de saakaldte Splinttræer, undergaar Cellen ikke videre For- andring, naar undtages, at den mister sin vandledende Evne; men hos andre, de saakaldte Kærne vedstræer, indtræder der en Kærnedannelse, som begynder inde ved Marven og bestaar i, at der aflejres forskellige Stoffer, bl. a. Garvestof i Cellernes Vægge og Hulrum. Samtidig forandres Veddets Farve, det bliver mørkere saa langt Kærnedannelsen gaar. Det er nemlig ikke alt Veddet, som omdannes til Kærneved, der bliver altid en smallere eller bredere Ring tilbage, som endnu er uforandret og som kaldes Splinten. Kærnedannelsen indtræder først, naar Træet har naaet en vis Alder, og den fortsættes saa længe det lever, saa at der hvert Aar omdannes Splintved til Kærneved. Hos nogle Træarter, f. Eks. Skovfyr, ophobes Harpiks i Kærnen, hvorved Kærnedannelsen bliver mere udpræget. Kærneveddet er tungere, haardere og varigere end Splintveddet; endvidere er det som nævnt mørkere farvet og bestaar af døde Celler. Som Regel gaar man ud fra, at et Træ, hvis indre Ved er mørkere farvet end det ydre, er et Kærnevedstræ, men det er ikke sjældent at træffe Splinttræer, hvis indre Ved undtagelsesvis er morkere farvet end det ydre; saadanne Træer siges at have falsk Kærne. Hos Skovfyr er alt Veddet ensfarvet ved Fældningen, og først naar det har ligget nogle Dage bliver Kærnen brunlig. Man har tidligere fejlagtig betegnet Kærnedannelsen som en begyndende Forraadnelse. — Som Eksempel paa Træer med Kærne kan nævnes Eg, Skovfyr, Lærk, Ælm, Ask, Ædelgran o. a.; Splinttræer er Birk, Bøg, Æl, Ær o. a. Rodgranen betegnes ogsaa som Splinttræ. Veddet er altsaa sammensat af Celler, men disse Celler har ikke alle ens Udseende og man kan derfor skelne mellem Vedceller, Kar og Trakeider. Ved cel lerne er langstrakte, prismatiske Celler med tykke og stærkt forveddede Vægge; deres Længderetning falder i Træstammens eller Grenens Længderetning; deres Størrelse er forskellig, men overskrider sjældent et Par Millimeter, og de er forsynede med spalteformede Porer. De findes kun hos Løvtræer.