Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler
Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 58 gl.
Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
2. Afsnit. Veddet eller Tømmeret.
Fig. 2. Radialt Snit af Gran-
ved. De lange Legemer er
Trakeider, de runde Figurer
er Porer, a er en Marvstraale.
Forstorret.
Karrene er lange Rør, som er dannede ved at en Række over hin-
anden liggende Celler er smeltede sammen, idet deres Tværskillevægge er
forsvundne. De kan jævnlig ses med blotte Øje paa Stammens Tvæisnit
som fine Huller, der kaldes Porer, men som ikke maa forveksles med
Porerne i den enkelte Celles Vægge. Karrenes Vægge er tykke og stærkt
forveddede, og man tinder Kar overalt i Løvtræernes Ved, medens de hos
Naaletræerne kun findes helt inde ved Marven, hvorfor man plejer at sige,
at Naaletræerne mangler Kar. Karrene optræder hos flere Træarter hyp-
pigere i det Ved, der dannes omForaaret, end i det om Sommeren dannede
Ved. Deres Fordeling er noget forskellig i Splint-
og Kærnevedstræer, idet de hos Splinttræerne er
mere ligeligt fordelte over hele Aarringen end hos
Kærnevedstræerne, hvor de jævnligt er meget svagt
repræsenterede i Sommerveddet. De staar i Vand-
føringens Tjeneste og indeholder Vand i Splintveddet,
medens de i Kærneveddet kun fører Luft; de bidrager
til at give Veddet dets ejendommelige tekniske Egen-
skaber, og de foraarsager hos flere Træarter f. Eks.
Ælm, en ejendommelig Tegning paa Tværsnittet.
Trak eider findes baade hos Løv- og Naale-
træer, men medens man hos Løvtræerne kun finder
forholdsvis faa Trakeider — og disse findes i Regelen
i Nærheden af Karrene — saa dannes Hovedmassen
af Naaletræernes Ved af dem. De er kileformigt
tilspidsede i begge Ender og har runde Porer, som i
Regelen er anbragt i en enkelt Række over hinanden,
men f. Eks. i Rodveddet er der dog to Rækker. De
om Foraaret dannede Trakeider er tyndvæggede og
har et stort Hulrum; jo større et Træs Naalemængde
og dermed dets Fordampning af Vand er, des mere af Aarringen er op-
taget af disse tyndvæggede Trakeider. De om Sommeren dannede Trakeider
er meget tykvæggede og har kun et lille Hulrum.
Af andre ejendommeligt byggede Organer i Veddet skal omtales
Harpikskanalerne og Marvstraalerne.
Harpikskanalerne (se Fig. 6 Side 15) findes særlig hos Naale-
træerne. De danner Rør, hvis Længderetning falder sammen med Stammens
eller Grenens, men desuden staar de i indbyrdes Forbindelse ved vandrette
Kanaler. De findes enten regelmæssigt fordelt over hele Aarringen eller
ogsaa optræder de — i Modsætning til Løvtræernes Kar — i størst Mængde i
Sommerveddet. De viser sig paa et Tværsnit som fine lyse Prikker, særlig
i Sommerveddet, og tjener til at lede Harpiksen, der produceres af de