Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Veddets Bygning og Beskaffenhed. 11 omkring Harpikskanalerne liggende Celler og som sandsynligvis frembringes ved en Omdannelse af Sukker; de forskellige Træarter synes ikke at bevare Evnen til at producere Harpiks i lige lang Tid; Rødgran taber snart denne Evne, medens Skovfyrren vedligeholder den længe, hvilket maaske forklarer Fyrrekærneveddets Harpiksrigdom. — Harpiks er en Blanding af mange forskellige Stoffer, og Blandingen er mere eller mindre tynd, eftersom den indeholder mere eller mindre Terpentin. — Den nederste De] af Stammens Kærneved er ofte stærkt opfyldt med Harpiks. Marvstraalerne er smalle kantstillede Plader, hvoraf nogle strækker sig lige fra Marven og ud til Barken, medens andre først begynder et Stykke fra Marven, men alle gaar de helt ud til Barken og alle begynder de ved en Aarringsgrænse. Paa Tvær- snittet viser de sig som Streger, der straaler radialt ud imod Barken. Af- tager man Barken, viser de sig som streg- eller lancetformede Pletterjpaa Veddet, og paa en Kløvningsfiade gennem Marven viser de sig som de saakaldte »Spejl«. — Marvstraalerne er sammensat af korte, tyndvæggede, murstensformede Celler, hvis Længde- retning gaar fra Marven mod Barken; Cellerne kan staa i een Række eller Fig. 3. Et afbarket, kileformet Stykke Bøgeved, fra Marv til Bark. De radiale Striber er Marvstraaler; Tværbælterne i den opad vendte Flade er Aarringe; paa den afbarkede Flade ses Enden af Marvstraalerne. Formindsket. i flere Rækker over hinanden, og Marvstraalernes Højde afhænger af, om de bestaar af en eller flere Rækker Celler. En stor De] af Marvstraalerne er synlige for det blotte Øje; Eg og Bøg har meget store Marvstraaler, Naale- træerne har gennemgaaende smaa. De tjener bl. a. som Oplagssted for Reservenæringen. Planterne optager deres Næring dels gennem Roden og dels gennem Bladene; den Næring, de optager gennem Roden, er saa godt som udelukkende af mineralsk Beskaffenhed, medens de optager deres Kulstof gennem Bladene ved den tidligere omtalte Assimilation. Om Vinteren optager Planten ikke Næring; heller ikke de stedsegrønne Naaletræer optager Næring gennem Bladene i den koldere Aarstid, fordi Assimilationen fordrer en linjere Varmegrad end Vintermaanederne har. Men om Foraaret, naar Bladene er udfoldede, Ernæringsorganerne i Virksomhed og Varmen tilstrækkelig til, at Planten kan assimilere, optager den Næring, som anvendes til Dannelsen af den nye Aarring og de nye Skud. Efter at Træet hen paa Eftersommeren har fuldendt sin Vækst for dette Aar, vedbliver det endnu i nogen Tid at optage Næring, som ikke forbruges, men oplagres