Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

12 2. Afsnit. Veddet eller Tømmeret. som Reservenæring i Marvstraalerne og paa enkelte andre Steder, f. Eks. ogsaa i Knopperne, men altid i størst Mængde i Træets yngre Dele, saa at Mængden af Reservenæring aftager fra Barken og ind imod Marven. Flere af de Svampe, der angriber Veddet, fortærer særlig dets Oplag af Reservenæring, som bestaar af Stivelse, Sukker og en Mængde andre Stoffer, som til Dels er nær beslægtede med Sukker. Naar Træet om Foraaret begynder at vokse, forbruger det til Dannelse af nye Skud og Blade en stor Mængde af den Reservenæring, der er ophobet sidste Eftersommer, og derfor aftager Mængden heraf stærkt i denne Tid. Assimilationen er som Regel temmelig svag om Foraaret, og alt det Stof, Planten optager gennem Roden og Bladene, anvendes til Dannelse af’Aar- ringen og de nye Skud; først hen paa Eftersommeren aflejres atter Reserve- næring for det følgende Aar. En Del Reservenæring bliver der dog altid tilbage i Veddet om Sommeren; stærkest udtømt for Reservenæring er Træet efter et Aar, hvor det har baaret rigeligt Frø. Der mangler endnu Under- søgelser over Varigheden af saadant paa Reservenæring meget fattigt Ved. Ved Fældningen indeholder Veddet altid en stor Mængde Vand. Vandet optages saa at sige udelukkende gennem Rødderne og føres derfra op gennem Træet, hvorved en Del afgives til Cellerne, medens Resten fordamper gennem Bladene og Barken. De forskellige Træarter indeholder forskellige Mængder Vand, men man kan sige, at Veddet som Gennemsnit indeholder omtrent 50 pCt. Vand ved Fældningen, men efter Træart, Alder, Aarstid, Jordbund o. s. v. kan Vandmængden svinge i det mindste 10 pCt. paa begge Sider af det angivne Tal. Vandmængden er forskellig i Træets forskellige Dele, Naaletræerne indeholder mere Vand end Løvtræerne, Splinten mere end Kærnen, ungt Træ mere end ældre. Saavel hos Splinttræer som hos Kærnevedstræer, men særlig dog hos Naaletræerne, aftager Vandmængden fra Barken ind imod Marven. Som Gennemsnit kan man sige, at Vand- mængden er størst ved Midsommer og ved Nytaar, mindst Foraar og Efteraar. Som Gennemsnit gælder ligeledes, at Halvdelen af Træernes Vandindhold tindes i flydende Form, medens Resten er optaget i Cellevæggen. Naar det fældede Træ henligger luftigt og tørt, forsvinder Vandet el'ter- haanden fra det paa Grund af Fordampningen. Det er dog ikke alt Vandet, der damper bort ved naturlig Tørring i Luften, der bliver altid en Rest paa 10—18 pCt. tilbage, og for at Vandindholdet skal synke saa lavt, maa Træet have henligget mindst nogle Maaneder under gunstige Udtørrings- vilkaar — om Vinteren i opvarmet Rum. Ved kunstig Tørring under høj Temperatur kan Vandindholdet bringes endnu længere ned. De forskellige Træarter udtørres ikke lige hurtigt, og Splinten tørrer hurtigere end Kærnen. Ved Udtørringen svinder Træet saavel i Vægt som i Rumfang. Grøn Naaletræsplint har en Vægtfylde af ca. l.o, medens