Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup

År: 1898

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 74

UDK: 58 gl.

Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
Veddets Bygning og Beskaffenhed. 13 Vægtfylden i lufttør Tilstand er ca. O.45. — Formindskelsen af Rumfanget, det saakaldte Svin d, forklares derved, at Vandet har kilet sig indimellem Cellevæggenes Bestanddele og foraarsaget Væggenes Udbulning, som ophører, naar Vandet forsvinder, og naar dette foregaar i Tusinder af Celler, sker der en kendelig Sammentrækning af hele Vedstykket, det svinder. At Vandet forsvinder fra Veddets Hulrum forandrer ikke Rumfanget, lige saa lidt som en Flaskes Rumfang forandres, naar man hælder dens Indhold ud; da Vandet først forsvinder fra Hulrummene, begynder Vægten at af- tage før Rumfanget. Svindet er større i Splinten end i Kærnen, hvor de kærnedannende Stoft'er allerede til Dels har indtaget Vandets Plads, større i Sommerveddet med de tykke Cellevægge end i Foraarsveddet, og følgelig ogsaa større i finringet end i bredringet Ved. Træet svinder mindst i Længderetningen og Svindets Størrelse er afhængig af mange Forhold, saaledes af Træartens anatomiske Bygning; Rumfangets Formindskelse ved Udtør- ringen er omkring 10 pCt.; dog kan Svindet variere 5 pCt. paa beggeSider af dette Tal. Naar Træet efter Udtørringen atter anbringes i fugtig Luft ------ eller i det hele taget under saadanne Forhold, at det kan komme / /\ i Berøring med Fugtighed, optager det atter en stor Mængde ( <CT Vand; herved forøges atter Vægt og Rumfang, thi Vandet \ y trænger ind i Hulrummene og ind imellem Cellevæggenes x---------------' Bestanddele, som presses lidt ud fra hinanden. Man siger Fi?-4 da, at Træet bulner ud. Ved Træets Udtørring og Svind revner og sprækker det liyppigt, hvilket hidrører fra, at det enkelte Stykke ikke udtørres lige hurtigt overalt; udtørres f. Eks. den yderste Ring stærkt, medens den indre ikke udtørres og altsaa heller ikke svinder, saa maa der komme en Revne, fordi den yderste Ring bliver for lille til at naa helt uden om den inderste (se Fig. 4). Er Træstykket tyndt, f. Eks. Bræder, kan det hvælve sig i Stedet for at revne. — Vil man forhindre, at Veddet revner, maa man sørge for, at det udtørres langsomt og ensartet, og da den ensartede Tørring lettere kan komme i Stand ved tynde Træstykker, ser man, at Bræder revner mindre end hele Træblokke. At Veddet er tørt er af overordentlig Betydning for mange Anvendelser, bl. a. ogsaa, naar det skal benyttes til Husbygning, men til Trods for den meget store Betydning, Udtørringen har, og hvorom der senere skal tales nærmere, anvendes der dog sjældent lagret, tørt Træ til Husbygning. Ogsaa den Omstændighed, at vaadt Træ vejer betydeligt mere end det samme Kvantum tørt Træ, er ofte af stor Betydning. Alle de i det foregaaende omtalte Organer og Stoffer findes i Aar- ringene (se Fig. 3, Side 11), som forekommer hos alle vore Træarter,