Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

14 2. Afsnit. Veddet eller Tømmeret. medens de mangler hos mange tropiske Træer, f. Eks. Palmer. Den enkelte Aarring lægger sig tæt op til den foregaaende og omslutter den helt, saa at Veddet bliver sammensat af Aarringe, hvoraf hver enkelt er dannet i Løbet af en Sommer, og da Træet jo ikke vokser om Vinteren, angiver Aarringenes Antal ved Grunden af Stammen Træets Alder. Den enkelte Aarrings Dannelse begynder hos os i Maj Maaned og er fuldendt omtrent midt i August. Paa en stor Mængde Træarter ser man tydeligt den enkelte Aarrings Grænse med blotte Øje (se Fig. 5), hvilket hidrører fra, at der er Forskel i Bygningen af det Ved, der dannedes sidst i det foregaaende Aar, og det, der dannedes først i det følgende. Særlig hos Naaletræerne ses Aarringsgrænsen tydelig. Hos Løvtræerne beror Forskellen paa det Ved, der dannes om For- aaret, Foraar s ved det, og det, der dannes om Sommeren, Som mer veddet, væsenligst paa Fordelingen af Veddets Organer, idet der hos nogle Træarter, særlig Kærnevedstræer, findes mange og store Kar i Foraarsveddet, men forholdsvis faa og smaa i Sommer- veddet; hos andre — næsten udeluk- kende Træer uden Kærne — er de forskellige Organer temmelig ens for- delt over hele Aarringen. — I den først dannede Del af Aarringen er desuden Organerne tyndvæggede og har store Hul- Aarringen, desto mere fremher- Fig. 5. Tværsnit af et Stykke Bøgeved. To Aarringsgrænser; brede og smalle indtil ganske fine Marvstraaler; de smaa runde Pletter be- tegner Karrene, der aftager i Mængde fra For- aarsved til Sommerved. Omtrent 5 Gange for- størret. rum, men jo længere man naar ud paa skende bliver de tykke Vægge og de smaa Hulrum i Organerne. Hos Naaletræerne, hvis Ved jo saa godt som udelukkende bestaar af Trake- ider, vil man altid se, at de om Foraaret dannede Trakeider har tynde Vægge og store Hulrum, medens de om Sommeren dannede er meget tyk- væggede og har meget smaa Hulrum (Fig. 6). Foraarsveddet er løst og let, Sommerveddet fast og tungt, og da Veddets Kvalitet for samme Træart stiger og falder med Vægtfylden, vil man se, at Foraarsveddet er af ringere Kvalitet end Sommerveddet. — Som nævnt har selve Vægsubstansen saavel hos Løvtræerne som hos Naaletræerne omtrent samme Vægtfylde, nemlig 1.56, men lige store Træstykker veje dog ikke lige meget, og denne Forskel i Vægt afhænger netop af Forholdet mellem Væggenes Tykkelse og Organernes Hulrum. Som Følge heraf har man i Vægtfylden et Udtryk for Forskellig- hederne i Veddets Bygning, og da en Række af Veddets tekniske Egen- skaber, saasom Elasticitet, Bæreevne o. s. v. afhænger af dets Bygning, har man i det tørre Veds Vægtfylde et godt Udtryk for dets Kvalitet, i alt