Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler
Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 58 gl.
Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Veddets Bygning og Beskaffenhed.
15
Fald inden for Naaletræerne, som er bedst undersøgt i denne Henseende.
Men kun inden for samme Træart kan man anvende Vægtfylden som Maale-
stok for Veddets Egenskaber, fordi en Række Egenskaber afhænger ikke
alene af Veddets anatomiske, men ogsaa af dets kemiske Ejendommelig-
heder.
Hvad der i det følgende skal siges om Veddets Kvalitet gælder særlig
Naaletræveddet, som jo har mest Betydning som Bygningstømmer. Vi ved,
at jo mindre Foraarsved Træet indeholder, desto bedre er det, og at de
Fig. 6. Tværsnit af et Stykke Fyrreved. a, Sommerved.
&, Foraarsved. c, Aarringsgrænser. d, Harpikskanaler.
e, Trakeidernes Hulrum. Forstørret.
Træer, der først begynder at vokse
sent paa Aaret, indeholder mindst
Foraarsved; da saadanne Træer ofte
danner smalle Aarringe, og da Træer,
der begynder at vokse tidligt og
som altsaa indeholder meget For-
aarsved, ofte har brede Aarringe,
har man dannet sig den Erfarings-
sætning, at finringet Naaletræved
er bedst; men den Sætning er langtfra
altid rigtig. Nordsvensk Fyr har
smalle Aarringe, men da det er
vokset i et koldt Klima, hvor Er-
næringsforholdene har været daar-
lige, er dets Cellevægge tyndere
og dets Kvalitet altsaa ringere end
det mere bredringede sydsvenske
eller tyske Fyrreved, som er vokset
op i et mildere Klima. Stærkt
undertrykte Træer danner smalle
Aarringe, som kan bestaa udeluk-
kende af tyndvæggede Trakeider;
i saadanne Tilfælde har man altsaa en smal Aarring med meget slet
Ved. — Hvor Sommeren følger hurtigt paa Foraaret, saaledes som det
er Tilfældet i højere Bjærgegne, bliver Veddets Kvalitet god, idet der
saadanne Steder kun dannes lidt Foraarsved, fordi Ernæringsforholdene
hurtigt blive gunstige; Veddet er ofte bredringet. Man kan i det hele
taget sige, at med en fyldigere Ernæring stiger ikke alene den aarlige
Tilvækst, men ogsaa Veddets Kvalitet; men man maa ikke heraf slutte, at
Aarringsbredden alene giver et Holdepunkt for Bedømmelsen af Veddets
Godhed. Det bedste Fyrreved faas fra den bedste, kraftigste Fyrrebund,
det bedste Granved fra den bedste Granbund. Veddet af Træer, der er
opvokset i sluttet Bevoksning, er bedre end Veddet af Træer, der har