Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup

År: 1898

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 74

UDK: 58 gl.

Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
Veddets Bygning og Beskaffenhed. 15 Fald inden for Naaletræerne, som er bedst undersøgt i denne Henseende. Men kun inden for samme Træart kan man anvende Vægtfylden som Maale- stok for Veddets Egenskaber, fordi en Række Egenskaber afhænger ikke alene af Veddets anatomiske, men ogsaa af dets kemiske Ejendommelig- heder. Hvad der i det følgende skal siges om Veddets Kvalitet gælder særlig Naaletræveddet, som jo har mest Betydning som Bygningstømmer. Vi ved, at jo mindre Foraarsved Træet indeholder, desto bedre er det, og at de Fig. 6. Tværsnit af et Stykke Fyrreved. a, Sommerved. &, Foraarsved. c, Aarringsgrænser. d, Harpikskanaler. e, Trakeidernes Hulrum. Forstørret. Træer, der først begynder at vokse sent paa Aaret, indeholder mindst Foraarsved; da saadanne Træer ofte danner smalle Aarringe, og da Træer, der begynder at vokse tidligt og som altsaa indeholder meget For- aarsved, ofte har brede Aarringe, har man dannet sig den Erfarings- sætning, at finringet Naaletræved er bedst; men den Sætning er langtfra altid rigtig. Nordsvensk Fyr har smalle Aarringe, men da det er vokset i et koldt Klima, hvor Er- næringsforholdene har været daar- lige, er dets Cellevægge tyndere og dets Kvalitet altsaa ringere end det mere bredringede sydsvenske eller tyske Fyrreved, som er vokset op i et mildere Klima. Stærkt undertrykte Træer danner smalle Aarringe, som kan bestaa udeluk- kende af tyndvæggede Trakeider; i saadanne Tilfælde har man altsaa en smal Aarring med meget slet Ved. — Hvor Sommeren følger hurtigt paa Foraaret, saaledes som det er Tilfældet i højere Bjærgegne, bliver Veddets Kvalitet god, idet der saadanne Steder kun dannes lidt Foraarsved, fordi Ernæringsforholdene hurtigt blive gunstige; Veddet er ofte bredringet. Man kan i det hele taget sige, at med en fyldigere Ernæring stiger ikke alene den aarlige Tilvækst, men ogsaa Veddets Kvalitet; men man maa ikke heraf slutte, at Aarringsbredden alene giver et Holdepunkt for Bedømmelsen af Veddets Godhed. Det bedste Fyrreved faas fra den bedste, kraftigste Fyrrebund, det bedste Granved fra den bedste Granbund. Veddet af Træer, der er opvokset i sluttet Bevoksning, er bedre end Veddet af Træer, der har