Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

16 2. Afsnit. Veddet eller Tømmeret. staaet frit; det bedste Ved faar man af Træer, der i Ungdommen har staaet under ældre Træers Skygge og som først lidt efter lidt har faaet en friere Stilling, idet der hos saadanne Træer altid kun er dannet lidt Foraarsved. Som Følge af, at Træerne i Ungdommen som Regel begynder at vokse tidligere paa Aaret, end naar de blive ældre, er det Ved, der dannes i Træets højere Alder, bedre end det, der dannes i Ungdommen; man maa derfor ved Naaletræ-Tømmerets Oparbejdning bortslinge saa lidt som muligt, thi det er det bedste Ved, man hugger bort. — Det er tidligere nævnt, at Kærneved er bedre, varigere end Splinten. — Veddets Kvalitet er forskellig i Træets forskellige Dele, bedst er det forneden i Stammen, derfra aftager Kvaliteten opefter til Kronen, hvorfra den atter stiger. — Man har lagt Vægtfylden til Grund for Bedømmelsen af Veddets Kvalitet. Hvorvidt Træets Fældningstid har nogen Indflydelse paa Veddets Kvalitet, ved man ikke noget aldeles sikkert om, men efter de foreliggende Forsøg maa man dog antage, at Fældningstidens Betydning langtfra er saa stor, som man hidtil har troet. Man hører jævnlig den Paastand hævdet, at sommerfældet Ved er mindre varigt end vinterfældet, men Paastanden er aldrig bevist. Tværtimod ved man fra en Række tyske Undersøgelser, at Hussvampen angriber lige saa let og lige saa stærkt vinterfældet som sommerfældet Ved, og at der med Hensyn til Hussvampens Angreb ikke er nogen paaviselig Forskel paa sommerfældet og vinterfældet Træ (R. Hartig). En anden tysk Forfatter (Poleck) hævder, at sommerfældet Træ angribes langt lettere af Hussvamp end vinterfældet, men lian liar kun anstillet Forsøg med eet Stykke vinterfældet og eet Stykke »sommerfældet «Træ, og da det Træ, han kalder sommerfældet, er fældet paa en Tid (April Maaned), hvor Træet stod fuldstændig i sin Vintertilstand, beviser hans Forsøg i Virkeligheden ikke noget som helst med Hensyn til Fældningstiden, rent bortset fra, at man ikke kan bevise et saa indviklet Spørgsmaal som Fældningstidens Indflydelse paa Veddet ved at gøre Forsøg med to Stykker Træ. — Rent plantefysiologisk set maa man benægte, at der er Forskel paa det sommerfældede og det vinterfældede Træs Varighed; det er tidligere nævnt, at det levende Træ om Sommeren indeholder mindre Mængder af Reservenæring end om Vinteren, og da de forskellige Organismer, der bevirker, at Træet raadner og destrueres, for en stor Del lever af Reserve- næringsstofferne, skulde man paa Forhaand tro, at det sommerfældede Træ ikke var ringere end det vinterfældede. Man ser da ogsaa, at der fældes en meget stor Mængde Egetræ om Sommeren, fordi man kun paa den Aarstid kan aftage Barken, men man hører ikke Klage over, at det er mindre varigt end det vinterfældede. I Udlandets Bjærgskove hugger man en meget betydelig Mængde Naaletræ om Sommeren, fordi Snelaget vanskeliggør Fældningen om Vinteren. Den