Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler
Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 58 gl.
Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Veddets Bygning og Beskaffenhed.
17
paafølgende Vinter føres Træet paa Sneen til Bækkene og flaades om
Foraaret og Sommeren ned til Savmøllerne. — Ved at henligge fældet i
Skoven Sommeren over, er Træet tørret ud og har slaaet Revner, hvori
der har samlet sig Svampesporer, og naar nu Træet bringes i Vandet
for at flaades ned til Savmøllerne, optager det Vand, hvoraf følger, at
Revnerne lukker sig og at der dannes gode Betingelser for Svampesporernes
Spiring. Det Træ, der i Savmøllerne opskæres først paa Aaret, er altid
godt, fordi Svampene endnu ikke har faaet Tid til at udvikle sig, og fordi
det opsavede Træ stables saaledes, at det hurtigt kan tørre ud. Men med
Træ, der ikke opskæres straks, forholder det sig paa en ganske anden
Maade. Naar det er kommet til Savmøllen, tages det op af Bækken og
lægges sædvanlig sammen i meget store Bunker uden passende Mellemrum,
saa at det ikke kan tørre ud. Svampene har da ypperlige Vækstbetingelser,
de breder sig i høj Grad i Træet og destruerer det delvis. Saadant Træ
kaldes i Tyskland »rothstreifig« og leverer kun en daarlig Vare.
I dette Tilfælde er det altsaa ikke Fældningstiden, men derimod Lag-
ringen, der har foraarsaget, at Varen er blevet daarlig. Maaske stammer
Paastanden om, at Fældning om Sommeren er uheldig, til Dels fra de her
omtalte Forhold. Særlig i Tyskland er Aarsagen til Hussvampens store
Udbredelse i de senere Aar søgt i, at der er anvendt sommerfældet Træ.
Man glemmer, at man ikke er begyndt med Sommerfældning i de senere
Aar, men at der gennem lange Tider er drevet Sommerhugst i Bjærgene.
Her i Landet fældes noget Naaletræ om Sommeren, saave] til Bygnings-
tømmer som til Telefonpæle etc., og man hører ikke Klager over, at saadant
Træ er mindre varigt. Men selv om der nu ikke kan paavises nogen
Forskel paa Veddets Varighed efter Fældningstiden, naar det opbevares
paa rette Maade, saa maa man dog ikke glemme, at der netop om Efter-
sommeren findes mange Svampesporer i Luften, og at Betingelserne for, at
de kan spire og vokse i det fældede Træ er bedre end om Vinteren,
særlig naar Sommeren er regnfuld, da Regnen ikke alene fører Sporerne
ned paa Træet, men ogsaa fremmer Svampenes Vækst og forhindrer Træets
Udtørring. Men beskytter man det sommerfældede Træ mod Regn og
Fugtighed, og sørger man for en hurtig Udtørring af det, saa vil der
næppe kunne mærkes Forskel paa det sommerfældede og det vinterfældede
Træs Varighed.
Det meste danske Naaletrætømmer fældes om Vinteren, og i Regelen
anvendes det i det følgende Foraar i Bygningerne; meget hyppigt fældes
det først ganske kort Tid før det skal anvendes, saa at det ikke kan naa
at tørre ud før det bliver anbragt i Bygningerne; Følgen heraf bliver, at
Træet kaster sig og svinder, og at det lettere angribes af Svamp; tørt
Træ angribes sjældent af Svamp, med mindre Svampen selv medfører
E. Rostrup og C. Weismann: Hussvampen. 2