Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler
Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 58 gl.
Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Veddets Ødelæggelse ved Svampeangreb.
19
Det er noksom bekendt, at saavel det oparbejdede Ved som det endnu
levende Træ kan »raadne«, som det i Almindelighed kaldes, og dette
Fænomen har man naturligvis kendt i umindelige Tider; men Aarsagen til,
at Veddet raadnede har man ikke kendt i stort mere end 30 Aar. I
ældre Tider fik de mest forskellige Aarsager Skylden for Veddets, og da
særlig det levende Træs Forraadnelse; man skød Skylden paa Dunster i Atmos-
færen, paa Luftens Fugtighed, paa Jordbunden, man troede det var Alder-
domssvækkelse, Afslutning af Træets Udvikling, at det skyldtes Gæring i
Veddets Safter, Forstyrrelse i den normale Udvikling o. s. v., kort sagt, man
søgte, i alt Fald til Dels, at gætte sig til Aarsagen og skød derfor Skylden
for Forraadnelsen paa Forhold, som var mystiske og ukendte eller kun
lidet kendte. I 1827 gjorde Tyskeren G. Hartig opmærksom paa, at der
ofte optræder Svampe i Veddet, naar det raadner, men han betragtede
Svampene som en Følge af Forraadnelsen og ikke som dens Aarsag. Hans
Søn, Th. Hartig hævdede, at Raad fremkaldes af Svampe, men hans Anskuelse
vandt ingen Udbredelse, man antog stadig, at Svampens Optræden, samtidig
med at Veddet raadnede, var en Tilfældighed. I 1866 udgav Tyskeren
M. Willkomm en Bo£, hvori han hævder, at de i Veddet optrædende Svampe
er Aarsagen til levende Træers Forraadnelse, og skønt hans Arbejde, som
alle banebrydende Arbejder, indeholder mange Fejltagelser og gale Slut-
ninger, er det dog det første, der giver den rette Forklaring af Raad i levende
Træ. Willkomms Iagttagelser er udviklet videre af flere forskellige ud-
mærkede Videnskabsmænd, og særlig har Forstmanden og Botanikeren
Robert Hartig, der er Professor ved Forstakademiet i München og Søn af
den ovennævnte Th. Hartig, beskrevet de Forraadnelsesfænomener, som en
Række Svampe fremkalder paa levende Naaletræ, særlig Gran og Fyr, og
paa levende Eg.
Det døde og oparbejdede Veds Forraadnelse er endnu kun delvis
undersøgt. R. Hartig har givet en ypperlig Beskrivelse af Hussvampens
Indvirkning paa Veddet.
Man antager, at Veddet kan ødelægges ved en simpel kemisk Formuld-
ning, men som Regel vil en saadan vistnok indledes af eller ledsages af
en almindelig Forraadnelse, d. v. s. en Fortæring af Veddet eller Dele af
Veddet, foraarsaget af Svampe og Bakterier, thi ogsaa af disse sidste lever
en stor Del i det døde Ved. For at de Organismer, der bevirker Veddets
Forraadnelse, skal kunne leve, maa de have en vis Mængde Luft, Vand og
Næring, samt en vis Varmegrad i det Stof, der omgiver dem; Lys behøver
de ikke. Kan man udelukke en af disse Betingelser for deres Eksistens,
kan Veddet ikke raadne, og lierpaa beror til Dels de Beskyttelsesmidler,
man anvender for at forhindre Veddets Forraadnelse og som senere skal
behandles. Det er tidligere omtalt, at Forraadnelsesorganismerne ikke
2*