Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Veddets Ødelæggelse ved Svampeangreb. 19 Det er noksom bekendt, at saavel det oparbejdede Ved som det endnu levende Træ kan »raadne«, som det i Almindelighed kaldes, og dette Fænomen har man naturligvis kendt i umindelige Tider; men Aarsagen til, at Veddet raadnede har man ikke kendt i stort mere end 30 Aar. I ældre Tider fik de mest forskellige Aarsager Skylden for Veddets, og da særlig det levende Træs Forraadnelse; man skød Skylden paa Dunster i Atmos- færen, paa Luftens Fugtighed, paa Jordbunden, man troede det var Alder- domssvækkelse, Afslutning af Træets Udvikling, at det skyldtes Gæring i Veddets Safter, Forstyrrelse i den normale Udvikling o. s. v., kort sagt, man søgte, i alt Fald til Dels, at gætte sig til Aarsagen og skød derfor Skylden for Forraadnelsen paa Forhold, som var mystiske og ukendte eller kun lidet kendte. I 1827 gjorde Tyskeren G. Hartig opmærksom paa, at der ofte optræder Svampe i Veddet, naar det raadner, men han betragtede Svampene som en Følge af Forraadnelsen og ikke som dens Aarsag. Hans Søn, Th. Hartig hævdede, at Raad fremkaldes af Svampe, men hans Anskuelse vandt ingen Udbredelse, man antog stadig, at Svampens Optræden, samtidig med at Veddet raadnede, var en Tilfældighed. I 1866 udgav Tyskeren M. Willkomm en Bo£, hvori han hævder, at de i Veddet optrædende Svampe er Aarsagen til levende Træers Forraadnelse, og skønt hans Arbejde, som alle banebrydende Arbejder, indeholder mange Fejltagelser og gale Slut- ninger, er det dog det første, der giver den rette Forklaring af Raad i levende Træ. Willkomms Iagttagelser er udviklet videre af flere forskellige ud- mærkede Videnskabsmænd, og særlig har Forstmanden og Botanikeren Robert Hartig, der er Professor ved Forstakademiet i München og Søn af den ovennævnte Th. Hartig, beskrevet de Forraadnelsesfænomener, som en Række Svampe fremkalder paa levende Naaletræ, særlig Gran og Fyr, og paa levende Eg. Det døde og oparbejdede Veds Forraadnelse er endnu kun delvis undersøgt. R. Hartig har givet en ypperlig Beskrivelse af Hussvampens Indvirkning paa Veddet. Man antager, at Veddet kan ødelægges ved en simpel kemisk Formuld- ning, men som Regel vil en saadan vistnok indledes af eller ledsages af en almindelig Forraadnelse, d. v. s. en Fortæring af Veddet eller Dele af Veddet, foraarsaget af Svampe og Bakterier, thi ogsaa af disse sidste lever en stor Del i det døde Ved. For at de Organismer, der bevirker Veddets Forraadnelse, skal kunne leve, maa de have en vis Mængde Luft, Vand og Næring, samt en vis Varmegrad i det Stof, der omgiver dem; Lys behøver de ikke. Kan man udelukke en af disse Betingelser for deres Eksistens, kan Veddet ikke raadne, og lierpaa beror til Dels de Beskyttelsesmidler, man anvender for at forhindre Veddets Forraadnelse og som senere skal behandles. Det er tidligere omtalt, at Forraadnelsesorganismerne ikke 2*