Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler
Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 58 gl.
Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
2. Afsnit. Veddet eller Tømmeret.
stiller saa store Fordringer til Varmegraden som de højere Planter, men
at de trives ved en betydelig lavere Varmegrad, selv om de trives bedst
i varm, fugtig Luft.
I Regelen udtager man ved Træets Sortering i Skoven kuri sundt
Træ til Tømmer, men ret jævnlig anvender man ogsaa Træ hertil, som er
angrebet af en eller anden Svamp, idet man afskærer den angrebne Del,
indtil Veddet synes ganske friskt, og dette tilsyneladende sunde Træ sælges
da som Gavntræ. Svampens fine Hyfer, som jo ikke kan ses med blotte
Øje, kan imidlertid godt være til Stede i det tilsyneladende friske og
sunde Ved, og naar saadant svampebefængt Træ anbringes i Huse eller
andre Steder, hvor der er passende Betingelser for, at Svampehyferne kan
vokse videre, kan Tømmerstykket ødelægges aldeles, og Svampen kan
herfra udbrede sig over andet Tømmer og Træ og ligeledes ødelægge dette.
Disse Forhold gælder særlig for den hvide Tømmersvamp og Honning-
svampen, medens de fleste andre Svampe, som findes paa levende Træer,
ikke kan vokse videre i det oparbejdede Ved. Den Svamp, der findes
mest almindeligt i vore Granskove, Rodfordærveren, kan fortsætte sin Vækst
efter Fældningen i den angrebne Stamme, men den breder sig ikke til det
øvrige Tømmer. Fra Tømmerpladserne faar man jævnlig oparbejdet Ved,
der er angrebet af Hussvampen.