Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup

År: 1898

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 74

UDK: 58 gl.

Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
20 2. Afsnit. Veddet eller Tømmeret. stiller saa store Fordringer til Varmegraden som de højere Planter, men at de trives ved en betydelig lavere Varmegrad, selv om de trives bedst i varm, fugtig Luft. I Regelen udtager man ved Træets Sortering i Skoven kuri sundt Træ til Tømmer, men ret jævnlig anvender man ogsaa Træ hertil, som er angrebet af en eller anden Svamp, idet man afskærer den angrebne Del, indtil Veddet synes ganske friskt, og dette tilsyneladende sunde Træ sælges da som Gavntræ. Svampens fine Hyfer, som jo ikke kan ses med blotte Øje, kan imidlertid godt være til Stede i det tilsyneladende friske og sunde Ved, og naar saadant svampebefængt Træ anbringes i Huse eller andre Steder, hvor der er passende Betingelser for, at Svampehyferne kan vokse videre, kan Tømmerstykket ødelægges aldeles, og Svampen kan herfra udbrede sig over andet Tømmer og Træ og ligeledes ødelægge dette. Disse Forhold gælder særlig for den hvide Tømmersvamp og Honning- svampen, medens de fleste andre Svampe, som findes paa levende Træer, ikke kan vokse videre i det oparbejdede Ved. Den Svamp, der findes mest almindeligt i vore Granskove, Rodfordærveren, kan fortsætte sin Vækst efter Fældningen i den angrebne Stamme, men den breder sig ikke til det øvrige Tømmer. Fra Tømmerpladserne faar man jævnlig oparbejdet Ved, der er angrebet af Hussvampen.