Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Dens Udvikling, Udseende, ydre og indre Bygning. 23 Videnskabsnlænd har undersøgt Svampen, dens Levevis og Indvirkning paa Veddet, samt søgt at finde Midler imod den; særlig har den omtalte Professor Dr. Robert Hartig leveret grundige Undersøgelser over Hussvampens Bygning og Liv. Ilussvampens Sporer er ca. O.oi Millimeter lange og omtrent halvt saa brede; de er altsaa meget smaa. I en Kugle saa stor som en Ært er der Plads til 4 å 5 Millioner Sporer. Sporerne er lidt forskelligt formede og er heller ikke lige store, men Forskellen er kun ringe. I Regelen viser de sig at være nyreformede eller ellipsoidiske, naar man ser dem under Mikroskopet, men tillige ser man ofte en Del Sporer, der er baad- formede eller snarere har Form som en Fjerdedel af et Æble, som Kærne- huset er skaaret ud af; maaske er dette udtørrede Sporer; man ser vanskeligt denne Form, fordi Sporerne hviler paa den hule Side; kun naar de er i Bevægelse ser man Baadformen. — Inde i hver levende Spore findes 1—5 større og undertiden flere mindre Oliedraaber; Sporens Vægge er gul- brune ; set i større Mængde viser Sporerne sig for det blotte Øje, som et rustfarvet Pulver, saa fint som det fineste Støv. Forneden paa Sporen findes en meget lille klar Vorte, som er Resterne af den Stilk, hvormed Sporen Fig. 7. Sporer af Hussvampen; i de to første ses Oliedraaber og ved Grunden Basidievorten og Spiringskanalen. Om- trent 2000 Gange forstørret. \ sad fast paa Frugtlegemet, og tillige findes der her en meget fin Kanal gennem Sporens Væg; gennem denne Kanal, som kun er synlig ved meget stærk Forstørring, træder Spiretraaden ud, naar Sporen spirer. Naar Sporen kommer under passende Betingelser spirer den. Man er endnu langtfra naaet til Bunds i Undersøgelserne over Betingelserne for Hussvampesporernes Spiring, man ved ikke, om de kan spire straks efter Modningen, eller om de først skal hvile i nogen Tid, og man kender heller ikke tilstrækkeligt de Forhold, Sporerne kræver for at kunne spire. Gennem en Del Aar blev der eksperimenteret med Hussvampesporer for at iagttage deres Spiring, men først for 14 Aar siden lykkedes det omtrent samtidig to forskellige Forskere at faa Sporerne til at spire, naar de lagdes i Frugtsaft, hvortil der var sat Urin eller fosforsurt Ammoniak. At Sporerne kan spire ved Tilsætning af Urin hidrører fra, at der i denne lindes Ammoniak og Fosforsyre. Senere er det lykkedes os ved vore Forsøg at faa Sporerne til at spire paa Papir uden anden Tilsætning end destilleret Vand. Men saavel ved dette som ved alle andre Forsøg, spirede kun nogle faa Procent af Sporerne. Det er ret mærkeligt, at Hussvampesporerne spire saa vanskeligt, da