Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

24 3. Afsnit. Hussvampen. de fleste andre Svampesporer spirer let i Vand eller i Frugtsaft. Maaske har Frosten nogen Indflydelse paa Spiringen; vi afkølede Sporer af Hus- svampen ved at lægge dem paa Is, nogle i 2, andre i 4, 8 og 24 Timer, hvorpaa de henlagdes til Spiring. Af de i 8 og 24 Timer afkølede spirede flest, men maaske har den Fugtighed, som Sporerne under Afkølingen optog fra Isen, fremmet Spiringen. Hvorledes Spiringen foregaar i Naturen kendes endnu ikke, men Veddet indeholder i alt Fald Fosforsyre, og maaske dette bevirker, at Sporen spirer paa samme; man maa antage, at der ogsaa kun spirer faa Procent af Sporerne i Naturen. Naar Sporen spirer, dannes der først en lille klar Blære ved Sporens Grund, og denne Blære, der er den udvoksende Spiretraad og som ikke maa forveksles med den foran omtalte Basidievorte, bliver efterhaanden større ; naar den er blevet 2—3 Gange saa lang som Sporen, deler den sig, og den Fig. 8. Spirende Hus- svampesporer, kultive- rede i nogle Dage. Om- trent 500 Gange forstørret. Er en Celle udtømt forgrener sig fremdeles under Væksten. Er Spiringen foregaaet paa et Stykke Træ, borer Spiretraaden sig hurtigt ind i Veddets Celler og optager Næring derfra. Samtidig med Spiringen forsvinder Oliedraaberne i Sporen, og dette sker ogsaa, naar Sporen dør; den antager da tillige en graabrun Farve. I visse af Veddets Celler, saaledes i Marvstraale- cellerne, findes Veddets Oplag af Kvælstofnæring, og disse Celler gennembores af Hyferne, der udtømmer dem for de kvælstofholdige Stoffer; tillige optager de andre af Cellevæggenes og Celleindholdets Bestanddele, og Hyfen søger at trænge ind i en anden, lægger den sig med sin Spids tæt op til Cellevæggen, og fra Spidsen udsondres da et æggehvideagtigt Stof, et saakaldt Ferment, som er i Stand til at opløse Cellevæggen, saa at der dannes et ganske fint Hul, gennem hvilket Hyfen trænger ind i den nye Celle. Disse Huller kaldes Borehuller, men Navnet er mindre korrekt, da de ikke dannes ad mekanisk Vej ved Boring, men ad kemisk ved Opløsning af en ringe Del af Cellevæggen. De Borehuller, som Hussvampens Mycelium fremkalder, er meget smaa, endnu mindre end Hyfen, og derfor bliver denne ganske tynd overalt, hvor den gaar igennem en Cellevæg, men svulmer atter op til sin normale Tykkelse, naar den er naaet gennem Væggen. Ofte trænger Hyferne ind i de nye Celler gennem Cellevæggenes Porer. Naar Hyferne, der stadig vokser og forgrener sig, har fortæret de af A eddets Bestanddele, hvoraf de kan drage Næring, dør de Hungersdøden, og i saaledes udtømt Ved forsvinder Hyferne ganske, saa at man under Mikro- skopet ikke kan se noget til Svampen; og da de Borehuller, den efterlader, er saa smaa, at de let undgaar Iagttagelse, liar man tidligere antaget, at