Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup

År: 1898

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 74

UDK: 58 gl.

Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
Dens Udvikling, Udseende, ydre og indre Bygning. 25 Hussvampen slet ikke trængte ind i Veddet, men holdt sig paa dets Over- flade og derfra ødelagde Veddet ved at gennemtrænge det med en Vædske. Hyferne vokser hurtigt gennem Veddet og bliver efterhaanden meget kraftige; de er farveløse, glasklare, og har en Tykkelse fra 2 til 7 Tusind- dele Millimeter. De indeholder Celleslim, som forbruges dels til at opbygge nye Hyfegrene og dels til at udskille de Fermenter, som er nødvendige for at Hyfen kan trænge fra Celle ti] Celle. Hussvampens Hyfer er forsynede med en usædvanlig stor Mængde Øskenceller, og ved Hjælp af disse Øskenceller er man i Stand til at kende Hussvampens Mycelium fra andre Svampes, saa vidt vor Viden for Tiden gaar. Fra en stor Mængde af Øskencellerne i Hussvampens Mycelium skydes der nemlig Forgreninger ud, medens Øskencellerne ikke hos nogen anden iagttaget Svamp danner Grundlaget for Hyfernes Forgrening. Dette Forhold kan naturligvis kun ses under Mikroskopet. I de Hyfer, der findes inde i Vedcellerne, udgaar Forgreningen hyppigst fra selve Hyfen (som paa Fig. 8) uden forudgaaende Øsken- celledannelse, og der findes her en stor Mængde korte Sidegrene, som staar vinkelret paa Hovedhyfen og som kun naar hen til Vedcellens Væg, af hvilken de ud- drager Næringsstof. Men i det Mycelium, som tindes uden paa Vedstykkerne, udgaar Forgreningerne næsten altid fra en Øskencelle, og særlig i det Hyfelag, som danner Frugtlegemerne, er denne Forgreningsmaade hyppig. — Øskencellerne findes paa næsten alle Hyfer, dog ikke paa de ganske unge Spirehyfer. — I Hyferne findes end- videre en stor Mængde Tværvægge. Naar Myceliet inde i Vedstykket er blevet til- strækkelig kraftigt, vokser en Del af det ud fra det Ved, hvorfra det faar sin Næring, og lægger sig oven paa Vedstykket eller hen overjorden, Mure o. s. v. Det viser sig da enten som nogle smaa hvide, bomuldsagtige a Fig. 9. En Hyfe af Hus- svampen medøskenceller, a, en Øskencelle af sæd- vanlig Form. b, en Øsken- celle, der udsender en Gren. Stærkt forstørret. Klumper, eller som et filtet Lag, der er uregelmæssigt begrænset, og i hvilket der findes nogle tydelige Strenge; dette Lag er enten hvidt eller smudsiggraat eller — i alt Fald paa nogle Steder — rosafarvet. Efter- haanden som det vokser antager det et mere fast Udseende, bliver aske- graat, sølvglinsende, ofte med ophøjet Rand, der jævnlig er rosafarvet; Strengene forsvinder og Mycelielaget kan blive tommetykt, naa en Udstræk- ning af indtil et Par Alen og faar Lighed med et Vattæppe. Det er umuligt at beskrive Hussvampens Mycelium saaledes, at det