Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler
Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 58 gl.
Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
Fig. 10. Mycelium af Hussvamp,
med tydelige Strenge.
3. Afsnit. Hussvampen.
altid efter Beskrivelsen kan kendes fra andre Svampes Mycelier, naar
det da ikke er meget udpræget; en Adskillelse af Mycelierne kan kun
læres ved Selvsyn, og saa er det endda ofte umuligt at afgøre med blotte
Øje, om Myceliet tilhører den ene eller den anden Svampeart. Af denne
Grund skal de mange Former, Myceliet kan antage, ikke nærmere omtales
her. I Figur 10 er fremstillet en Form af Hussvampemycelium, man
hyppigt ser, nemlig det spindelvævsformede, som
saa ofte ses voksende op ad Mure, bag Paneler
o. Ign. og som enten er hvidgraat eller røgtarvet.
Den spindelvævsagtige Form træffes ofte paa
Overfladen af Vedstykker, der ligger paa fugtige
Steder, selv om de er udsat for Lyset, medens
den tykkere oven omtalte Form, der ofte kan
minde noget om Vadskeskind, i Regelen tindes
paa mørke Steder, f. Eks. paa Gulvbræddernes
Underside; det kan dog ogsaa findes paa Steder,
som Lyset har Adgang til.
Det synlige Mycelielag, der jo udgaar fra
Vedstykkets Indre, er kun paa det Sted, hvor
det træder ud af Veddet, fasthæftet til dette;
iøvrigt hviler det løst paa Underlaget uden andensteds at være fastvokset
dertil, og kan let løsnes fra det.
For at Myceliet kan vokse ud af Veddet og holde sig levende udenfor
det, maa den omgivende Luft være fugtig og der maa ikke være Træk i
nævneværdig Grad. Fra Træet kan Myceliet brede sig ud i Jorden og
gennemvæve den med Hyfer, men det optager næppe Næring fra den og i
alt Fald kun fra Mulden; Myceliet i Jorden eller paa Veddets Overflade
faar sin Næring fra Veddet, idet en Del af den Næring, der optages af
Hyferne inde i Vedstykket, føres gennem Hyferne ud til Overflademyceliet,
eller som det kaldes Luftmyceliet.
Undersøger man dette Luftmycelium, vil man ofte finde, at det har
dannet nogle mer eller mindre forgrenede Strenge, der tørst er meget
fine og tynde, men som tilsidst kan blive saa tykke som en Blyant. Strengene
er runde eller noget sammentrykte, enten glatte eller flossede, hyppigt
forgrenede og henimod Spidsen udbreder de sig vifteformigt.
Disse Strenge, der findes overalt hvor Svampen er i kraftig Vækst, er
af meget stor Betydning for Hussvampens Udbredelse, thi de er i Stand
til at vokse igennem Murværk, Jord pg andre Genstande, som de ikke kan
drage Næring af, for, saafremt de paa deres Vej træffer paa Træ, at ud-
brede sig over det, vokse ind i det og ødelægge det. Selv om det Ved,
de træffer paa, er ganske tørt, kan de dog vokse ind i det, da Svampen