Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler
Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 58 gl.
Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
3. Afsnit. Hussvampen.
selv transporterer Fugtighed op til Veddet gennem Strengene. Ligeledes
føres der Næring til Strengene fra Myceliet i Vedstykket, og derfor kan
Strengene gennemvok.se forholdsvis lange Strækninger uden at optage anden
Næring paa deres Vej. Næringen forbruges stadig i Vækstspidsen, fordi den
som nævnt anvendes til Opbygning af nye Hyfer, og den maa følgelig kunne
vandre gennem Strengen, som derfor har en ejendommelig Bygning, idet
den er sammensat af de sædvanlige smaa Hyfer, men mellem dem findes
der store Rør, der ligner Karrene hos de højere Planter og som fortrinsvis
tjener til at lede Næringsstoffer og Vand op gennem Strengen.
Strengene er seje og stærke, de udtørres ikke nær saa hurtigt i tør
Luft som det liindeagtige Mycelieum, men kan, selv om de i længere Tid
har været udsat for tør Luft, vokse videre, naar de atter faar tilstrækkelig
Fugtighed. Naar Bygninger repareres paa Grund af Hussvampens Angreb,
er det derfor af meget stor Betydning at faa disse Strenge bort, og det
er ikke tilstrækkeligt at afbryde deres Forbindelse med det Mycelium,
hvorfra de udgaar; Strengen maa helt bort, da den kan vokse videre, naar
de rette Betingelser er til Stede, uden at være i Forbindelse med det
øvrige Mycelium, og de er saa meget farligere som de kan vokse videre,
selv om de i længere Tid har været udsat for Udtørring. Selv et lille
Stykke af det almindelige Mycelium kan vokse videre, naar blot det har
tilstrækkelig Fugtighed og Næringsmateriale; Strengene kan vokse opad
eller nedad eller til Siderne, naar blot de har noget at støtte sig til; men
uden Støtte kan de ikke vokse til Vejrs eller til Siden, dertil mangler de
den fornødne Stivhed. — Ved Hjælp af Strengene kan Htissvampen vokse
op i højere Etager, eller, hvor Husene er tæt sammenbyggede,, ind i Nabo-
huset, og da Strengene, der kan blive flere Alen lange, forgrener sig stærkt,
kan de afsøge et temmelig stort Rum, og træffer det Træværk paa deres
Vej, angribes og ødelægges det snart.
Frugtlegemerne (se Tavlen), som bærer Svampens egentlige For-
meringsorganer, Sporerne, frembringes af Myceliet og fremkommer kun,
hvor der kan trænge Lys, om end kun i meget ringe Grad, ned til Myceliet;
uden Lys fremkommer intet Frugtlegeme hos Hussvampen, og man ser
derfor hyppigst Frugtlegemerne træde frem fra Fugerne mellem Gulv-
bræderne, fra Revner i Paneler etc., og de viser sig da først som en lille
hvid Myceliepude, der ligner en Tot Vat og som hurtigt vokser og breder
sig; først er den svagt rosenrød, senere bliver den brungul og samtidig
med, at Frugtlegemet antager den brungule Farve, fremkommer der paa
dets Overflade stærkt bugtede, ophøjede Folder, der ofte gaar i to paa hin-
anden vinkelrette Retninger, saa at Overfladen faar et netagtigt Udseende;
særlig paa ganske unge Frugtlegemer krysse Folderne undertiden hinanden
ganske regelmæssigt, saa at der dannes Firkanter som Maskerne i et