Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Dens Udvikling, Udseende, ydre og indre Bygning. 29 hvor Fig. 12. Spore- bærende Hyfe (Basidie) af Hus- svampen, med fire Sporer. Om- trent 600 Gange forstørret. Net. Endelig antager Frugtlegemet en rustbrun eller kanelbrun Farve, som fremkaldes af de talrige Sporer, der fremkommer paa dets Overflade. Frugtlegemerne er oftest flade, tallerkenformede, med en hvid eller rosafarvet, noget ophøjet Rand, som ikke bærer Sporer, undertiden tomme- tykke, undertiden dog ganske tynde og hindeagtige. Jo bedre Ernærings- forhold Svampen har levet under, des større og kraftigere bliver Frugt- legemerne, og skønt deres Gennemsnitsbredde i Almindelighed kun er 5—6 Tommer, har man Eksempler paa Frugtlegemer af over 3 Fods Udstræk- ning. — Naar de fremkommer i Hjørner eller andre Steder, frit kan udvikle sig og antage deres normale Form, faar de de mest forskellige Former, bliver sammenbøjede i Vinkler o. s. v., og saadanne ikke normalt udviklede Frugtlegemer ser man jævnlig, hvad enten det nu er fordi Frugtlegemet ikke har kunnet udvikle sig frit eller fordi det kun har kunnet faa Lys paa bestemte Steder. Hussvampens Frugtlegemer findes hele Aaret rundt. Ofte ser man Draaber af en gul, olieagtig Vædske paa deres Overflade, og paa Grund af disse Draaber, som ogsaa kan findes paa tykke Mycelielag, kaldes Svampen den grædende Hussvamp eller Taaresvampen, ligesom denne Egenskab ogsaa har givet Anledning til Svampens botaniske Artsnavn »lacry- mans«. Frugtlegemerne bestaar af tre Lag; inderst findes et Hyfelag, som er løst bygget, og i hvilket Hyferne kun er indbyrdes sammenvoksede paa faa Steder og iøvrigt fjærnede temmelig langt fra hverandre. Derover findes et mere fast og tættere sammenvokset Lag, og endelig tindes de spore- bærende Hyfer, som staar lodret til Vejrs paa Underlaget, er kølleformede og foroven bærer 4 smaa stilkede Legemer, Sporerne. Disse kølleformede Hyfer findes i meget stor Mængde paa hvert Frugtlegeme, og som Følge heraf bærer hvert Frugtlegeme en overordentlig Mængde Sporer, hvis Antal maa regnes i Millioner; paa Grund af deres ringe Vægt føres de bort med det mindste Vindpust og spredes saaledes over store Stræk- ninger. Naar Sporerne er modnede og spredte, raadner Frugtlegemet og under Forraadnelsen udbreder det en modbydelig Stank, hvorimod det ligesom Myceliet i frisk Tilstand har en ret behagelig Lugt, der minder noget om Lugten af Frugt, og en ret behagelig Smag, der dog følges af en bitter Eftersmag. — Svampens Liv ophører ikke med Frugtlegemets Forraadnelse, Myceliet vedbliver at leve og vokse og kan efter kort Tids Forløb frem- bringe nye Frugtlegemer. — Det er af ikke ringe Vigtighed at faa under- søgt, hvor længe Hussvampens Sporer beholder deres Evne til at spire,