Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler
Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 58 gl.
Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
4. Afsnit. Forebyggelse og Bekæmpelse af Hussvampen.
Kokes- og Kulslagger, men dette Materiale er uheldigt, da det optager
megen Fugtighed fra Luften, og det samme gælder om Aske, der tillige
indeholder Stoffer, som er gavnlige for Svampesporernes Spiring. Tørret
Affald fra Garverierne (Garvebark) isolerer godt, men er brandfarligt og
kan derfor ikke bruges, da Bygningsvedtægterne forbyder Anvendelse af
brandfarligt Fyld. Ubrændte Sten isolerer næppe tilstrækkelig godt, selv
om man drysser pulveriseret Ler ned imellem dem. Affald fra nedrevne
Huse er ofte et særdeles godt Materiale, men man maa være sikker paa, at
det ikke stammer fra svampebefængte Huse. Bedst er meget groft, tørt
Sand eller Grus, eller fint slaaede, tørre Mursten. Anvender man et af disse
Materialer, maa det lægges paa et Underlag, da det ellers drysser ned
paa Forskalningen og gør Skade der. Man kunde naturligvis pløje Indskuds-
bræderne sammen, men i saa Fald maa man bruge et bedre, d. v. s.
dyrere Materiale til disse Bræder end der i Almindelighed anvendes. Mere
praktisk er det at dække Indskudsbræderne med almindeligt utjæret Raapap,
og saa anbringe Fylden herpaa. Den utjærede Pap leveres i Ruller, og
hvis Rullens Brede ikke passer, kan man overskære den med en Sav; det
anbringes da saaledes, at det indenfor hvert Bjælkefag danner en Kasse,
i hvilken Fylden lægges. Man anvender groft Sand, da det optager mindre
Fugtighed fra Luften end fint. Vil man anvende groft Strandgrus, d. v. s.
smaa Rullesten, maa det før Anvendelsen udvadskes omhyggeligt, for
at det ikke skal indeholde Salt; det er efter Udvadskning og Tørring et
udmærket Materiale. Som nævnt maa Fylden ved Anvendelsen være tør,
og man kan da enten tørre den i Solen eller lægge den i tynde Lag i
nogen Tid paa stærkt opvarmede Jærnplader, hvorved ogsaa en Del organisk
Stof forbrændes. Tørrer man Fylden i Solen, maa man jævnlig »kaste«
den, d. v. s. vende den med en Skov].
Naar Bygningen er kommen under Tag, og det bør den komme saa
snart som muligt for at skærmes mod Regn, begynder man i Regelen en
hel Kække Arbejder, som gavner Svampen i høj Grad og skader Byg-
ningen i tilsvarende Grad. Efter at være kommen under Tag burde
Bygningen lienstaa til Udtørring i længere Tid, i det mindste et Par Maa-
neder og hellere dobbelt saa længe, men det giver man sig saa at sige
aldrig Tid til, da det for Ejeren gælder om at faa Lejlighederne lejet ud
snarest, for at han kan faa den Kapital, der er anvendt paa Bygningen,
forrentet. Man tager derfor straks fat paa de videre Arbejder uden
Hensyn til, at Bygningen er drivende vaad. Man anvender vaadt Fyld paa
Indskudsbræderne, der sættes Puds paa Væggene, og det overskydende
Vand herfra trænger ind i Murværket, ned i Bjælkerne og ned i Fylden,
som saaledes ofte bliver vaad, selv om den er lagt ned i tør Tilstand;
overalt kommer der en Mængde Fugtighed. Naturligvis kan det ikke