Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

48 4. Afsnit. Forebyggelse og Bekæmpelse af Hussvampen. Kokes- og Kulslagger, men dette Materiale er uheldigt, da det optager megen Fugtighed fra Luften, og det samme gælder om Aske, der tillige indeholder Stoffer, som er gavnlige for Svampesporernes Spiring. Tørret Affald fra Garverierne (Garvebark) isolerer godt, men er brandfarligt og kan derfor ikke bruges, da Bygningsvedtægterne forbyder Anvendelse af brandfarligt Fyld. Ubrændte Sten isolerer næppe tilstrækkelig godt, selv om man drysser pulveriseret Ler ned imellem dem. Affald fra nedrevne Huse er ofte et særdeles godt Materiale, men man maa være sikker paa, at det ikke stammer fra svampebefængte Huse. Bedst er meget groft, tørt Sand eller Grus, eller fint slaaede, tørre Mursten. Anvender man et af disse Materialer, maa det lægges paa et Underlag, da det ellers drysser ned paa Forskalningen og gør Skade der. Man kunde naturligvis pløje Indskuds- bræderne sammen, men i saa Fald maa man bruge et bedre, d. v. s. dyrere Materiale til disse Bræder end der i Almindelighed anvendes. Mere praktisk er det at dække Indskudsbræderne med almindeligt utjæret Raapap, og saa anbringe Fylden herpaa. Den utjærede Pap leveres i Ruller, og hvis Rullens Brede ikke passer, kan man overskære den med en Sav; det anbringes da saaledes, at det indenfor hvert Bjælkefag danner en Kasse, i hvilken Fylden lægges. Man anvender groft Sand, da det optager mindre Fugtighed fra Luften end fint. Vil man anvende groft Strandgrus, d. v. s. smaa Rullesten, maa det før Anvendelsen udvadskes omhyggeligt, for at det ikke skal indeholde Salt; det er efter Udvadskning og Tørring et udmærket Materiale. Som nævnt maa Fylden ved Anvendelsen være tør, og man kan da enten tørre den i Solen eller lægge den i tynde Lag i nogen Tid paa stærkt opvarmede Jærnplader, hvorved ogsaa en Del organisk Stof forbrændes. Tørrer man Fylden i Solen, maa man jævnlig »kaste« den, d. v. s. vende den med en Skov]. Naar Bygningen er kommen under Tag, og det bør den komme saa snart som muligt for at skærmes mod Regn, begynder man i Regelen en hel Kække Arbejder, som gavner Svampen i høj Grad og skader Byg- ningen i tilsvarende Grad. Efter at være kommen under Tag burde Bygningen lienstaa til Udtørring i længere Tid, i det mindste et Par Maa- neder og hellere dobbelt saa længe, men det giver man sig saa at sige aldrig Tid til, da det for Ejeren gælder om at faa Lejlighederne lejet ud snarest, for at han kan faa den Kapital, der er anvendt paa Bygningen, forrentet. Man tager derfor straks fat paa de videre Arbejder uden Hensyn til, at Bygningen er drivende vaad. Man anvender vaadt Fyld paa Indskudsbræderne, der sættes Puds paa Væggene, og det overskydende Vand herfra trænger ind i Murværket, ned i Bjælkerne og ned i Fylden, som saaledes ofte bliver vaad, selv om den er lagt ned i tør Tilstand; overalt kommer der en Mængde Fugtighed. Naturligvis kan det ikke