Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler
Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 58 gl.
Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Forholdsregler ved Bygningens Opførelse.
49
undgaas at bringe endogsaa meget Vand ind i Bygningen under disse Ar-
bejder, men man maa langt strengere end det bliver gjort i vore Dage
holde paa, at der kun anvendes den absolut nødvendige Mængde Vand,
og der maa endvidere gives det indbragte Vand Tid til at fordampe. Dette
sidste overholdes saa at sige aldrig; saasnart Væggenes Afpudsning er endt,
anbringer Snedkeren Dør- og Vinduesbeklædninger, Gulvbræderne lægges,
Panelerne sættes paa, kort sagt, alt det Snedkerarbejde, der kan udføres,
bliver udført, skønt man derved hindrer Vandet i at fordampe. Ofte ud-
føres disse Arbejder om Efteraaret og Vinteren, og for at Murerarbejdet
da kan fortsættes, sætter man Ruder i Vinduerne, lukker dem saa for at
Frosten kan holdes ude og antænder Ildgryder rundt om i Værelserne,
dels for at fremskynde Udtørringen og dels for at fremkalde en saa høj
Temperatur, at Murerarbejdet kan fortsættes; desuden har den ved Forbræn-
dingen udviklede Kulsyre vistnok sin Betydning ved at forbinde sig med
den læskede Kalk i Murværket. Men da Døre og Vinduer er lukkede,
kan der ikke finde nogen Luftfornyelse Sted, og derfor bliver Resultatet af
Opvarmningen, at Luften i hele Bygningen bliver mættet med Vanddamp,
og man skaffer ved denne Fremgangsmaade Svampen de ypperligste Vækst-
betingelser, nemlig passende Varme, rigelig Fugtighed i stillestaaende Luft
og vaadt Træ at drage Næring af. Man omdanner i Virkeligheden hele
Bygningen til et Drivhus for Svampen, og i dette Drivhus spirer Sporerne,
Hyferne gennemvokser hurtigt det vaade, ikke lagrede Træ, som næsten
altid anvendes, og herved faar Svampen en saadan Udbredelse og et saa-
dant Fodfæste i Bygningen, at den kun med stor Ulejlighed og under store
Bekostninger kan modarbejdes og ødelægges. Under disse for Svampen
saa heldige Livsvilkaar plejer man saa at male eller fernisere Gulve,
Trapper, Paneler, Dørkarme, Vindueskarme o. s. v., og herved lukker man
den sidste Udvej for Fugtiglieden til at trænge ud, thi Vandet kan ikke
fordampe gennem det malede eller ferniserede Træ; det maa derfor enten
blive i Træet eller trænge ud af Brædernes umalede, nedad vendende Side,
og da Luftfornyelsen under Gulvene ofte er ringe, og da Fylden i Regelen
ogsaa afgiver Fugtighed, tager det Aar, inden Bygningen bliver tør og
Svampens Angreb ophører.
Naturligvis kan man fremskynde Bygningens Udtørring ved at opvarme
Værelserne, men skal dette gøre Nytte, maa der samtidig med Opvarm-
ningen ske en stadig Luftfornyelse, saa at den opvarmede og vandmættede
Luft kan trække ud og erstattes af tør Luft. Opvarmningen skal kun
bevirke, at Luften kan optage mere Vanddamp; saasnart et Rumfang Luft
er vandmættet, kan det ikke gøre os mere Nytte i Værelset; det maa
derfor drives ud, og dette opnaar man nemmest ved at holde de øverste
Vinduer aabne.
E. Rostrup og C. Weismann: Hussvampen.
4