Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup

År: 1898

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 74

UDK: 58 gl.

Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
De Steeler hvor Svampen hyppigst optræder. 53 Endvidere begynder Svampen ofte sit Angreb i Kælderbjælkerne, der i Regelen er af store Dimensioner, og derfor holder længe paa Fugtigheden, og som desuden er anbragt paa Steder, hvorfra Fugtigheden kun langsomt fordamper og hvor der let kommer ny Fugtighed til, bl. a. fordi Kælder- rummene ofte benyttes til Lagerplads for vaadt Brændsel, vaadt Sand o. Ign. Derfor maa man sørge for en omhyggelig Udtørring af Kælderbjælkerne og af Kælderrummene i det hele taget; man holder derfor Kælderens Vin- duer og om muligt Døre aabne i det første Aar, eller man anvender Tremme- vægge for at Dørene kan holdes lukkede, »Dørene« i Skorstenene holdes aabne, og man bør saa længe som muligt opsætte at anbringe Puds paa Væggene. Er Kælderen særlig fugtig, bør man maaske anvende Jærn- bjælker i Stedet for Træ. Hvor der ikke er udgravet Kælder og livor der ikke er lagt et for Vand uigennemtrængeligt Lag i Grunden, er Gulvbjælker og Gulvbræder i nederste Etage ofte Svampens Arnested; her kan man i Regelen let skaffe Fugtigheden bort ved at lægge et Betonlag i Grunden og indrette Ven- tilation. Fra Trappeafsatser udgaar Angrebet ligeledes hyppigt, fordi Mur- værket meddeler Træet Fugtighed. Saavel efter tyske Bøger som efter vore Haandværkeres Sigende findes Svampen ofte i Nærheden af Kakkelovne. Dette kan kun for- klares derved, at der ved Kakkelovnens Opmuring trænger Vand ind i det nærmest Ovnen liggende Træ, som derfor afgiver en bedre Vokseplads end det øvrige Træværk; hertil kommer saa, at Straalevarmen fra Kakkelovnen giver Træet en højere Temperatur, som, saalænge Træet er tilstrækkelig fugtigt, giver Svampen bedre Vækstbetingelser, men paa den anden Side foraarsager Straalevarmen ogsaa, at Træet hurtigere bliver tørt. Ogsaa Murværket i Skorstenen har maaske undertiden nogen Indflydelse paa dette Forhold. I Kontorbygninger tindes Svampen som nævnt ofte i Nærheden af de murede Pengeskabe, thi Fugtigheden fra de svære Mure om saadanne Skabe kan for hver Murs Vedkommende kun trænge ud til een Side, da Luften inde i Skabet hurtigt bliver vandmættet, og følgelig bliver Træet uden om Skabet vaadt. Skabene bør staa aabne saa længe som muligt. Det er foran omtalt, at Gulvbrædernes Fugtighed ikke kan fordampe gennem Brædernes malede eller ferniserede Overflade, og det samme gælder, naar Gulvene dækkes med Linoleum. Man tinder ofte Gulvene under Linoleum gennemtrængt af Svampen, og end ikke den øverste tynde Skal, som den i Almindelighed levner, spares her, fordi Brættets Overside ikke staar i Forbindelse med Luften. Selve Linoleumstæpperne er ofte paa Undersiden dækkede af Svampens Mycelium. Træet i Nærheden af Vandrør er ogsaa stærkt udsat for Svamp,