Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler
Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 58 gl.
Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
De Steeler hvor Svampen hyppigst optræder.
53
Endvidere begynder Svampen ofte sit Angreb i Kælderbjælkerne, der i
Regelen er af store Dimensioner, og derfor holder længe paa Fugtigheden,
og som desuden er anbragt paa Steder, hvorfra Fugtigheden kun langsomt
fordamper og hvor der let kommer ny Fugtighed til, bl. a. fordi Kælder-
rummene ofte benyttes til Lagerplads for vaadt Brændsel, vaadt Sand o. Ign.
Derfor maa man sørge for en omhyggelig Udtørring af Kælderbjælkerne
og af Kælderrummene i det hele taget; man holder derfor Kælderens Vin-
duer og om muligt Døre aabne i det første Aar, eller man anvender Tremme-
vægge for at Dørene kan holdes lukkede, »Dørene« i Skorstenene holdes
aabne, og man bør saa længe som muligt opsætte at anbringe Puds
paa Væggene. Er Kælderen særlig fugtig, bør man maaske anvende Jærn-
bjælker i Stedet for Træ.
Hvor der ikke er udgravet Kælder og livor der ikke er lagt et for
Vand uigennemtrængeligt Lag i Grunden, er Gulvbjælker og Gulvbræder i
nederste Etage ofte Svampens Arnested; her kan man i Regelen let skaffe
Fugtigheden bort ved at lægge et Betonlag i Grunden og indrette Ven-
tilation. Fra Trappeafsatser udgaar Angrebet ligeledes hyppigt, fordi Mur-
værket meddeler Træet Fugtighed.
Saavel efter tyske Bøger som efter vore Haandværkeres Sigende
findes Svampen ofte i Nærheden af Kakkelovne. Dette kan kun for-
klares derved, at der ved Kakkelovnens Opmuring trænger Vand ind i det
nærmest Ovnen liggende Træ, som derfor afgiver en bedre Vokseplads end
det øvrige Træværk; hertil kommer saa, at Straalevarmen fra Kakkelovnen
giver Træet en højere Temperatur, som, saalænge Træet er tilstrækkelig
fugtigt, giver Svampen bedre Vækstbetingelser, men paa den anden Side
foraarsager Straalevarmen ogsaa, at Træet hurtigere bliver tørt. Ogsaa
Murværket i Skorstenen har maaske undertiden nogen Indflydelse paa dette
Forhold.
I Kontorbygninger tindes Svampen som nævnt ofte i Nærheden af de
murede Pengeskabe, thi Fugtigheden fra de svære Mure om saadanne
Skabe kan for hver Murs Vedkommende kun trænge ud til een Side, da Luften
inde i Skabet hurtigt bliver vandmættet, og følgelig bliver Træet uden om
Skabet vaadt. Skabene bør staa aabne saa længe som muligt.
Det er foran omtalt, at Gulvbrædernes Fugtighed ikke kan fordampe
gennem Brædernes malede eller ferniserede Overflade, og det samme gælder,
naar Gulvene dækkes med Linoleum. Man tinder ofte Gulvene under
Linoleum gennemtrængt af Svampen, og end ikke den øverste tynde Skal,
som den i Almindelighed levner, spares her, fordi Brættets Overside ikke
staar i Forbindelse med Luften. Selve Linoleumstæpperne er ofte paa
Undersiden dækkede af Svampens Mycelium.
Træet i Nærheden af Vandrør er ogsaa stærkt udsat for Svamp,