Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler
Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 58 gl.
Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54 ’4. Afsnit. Forebyggelse og Bekæmpelse af Hussvampen.
fordi Luftens Fugtighed fortætter sig paa de kolde Rør, siver ned ad dem og
trænger ind i Træet I saadanne Tilfælde maa de omvikles med Filt eller
et andet Materiale, der leder Varmen daarligt.
I Vadskehuse, Badekamre og andre Steder, hvor der bruges
meget Vand, tinder Svampen let Indpas. 1 Vadskehuse kan man ikke
undgaa, at Vanddampene slaar ned paa Vægge, Loft og Gulv, og man maa
derfor sikre sig ved at anvende prima Kærnetræ af Fyr, Lærk eller Eg i
saadanne Rum, samt ved at overstryge Træet med varm Kreosotolie,
Karbolineum eller Karburinol og paase, at Rummet saa vidt muligt gennem-
luftes, ikke alene naar det er i Brug. I Badekamre maa man paase, at
der ikke spildes for meget Vand fra Badekarret, og at det, der spildes,
snarest tørres op.
I Mejerier, Bryggerier, til Dels Slagterier, Blomsterbutiker, Fiske-
udsalg, Billedhuggerateliers, hvor der ophobes vaadt Ler, i Badeanstalter,
Drivhuse og Mistbænkrammer — kort sagt overalt, hvor Træet er
udsat for megen Fugtighed, er der Fare for, at Svampen skal ind-
finde sig, og man maa paa saadanne Steder iagttage alle Forsigtigheds-
regler for at undgaa den, og man maa først og fremmest anvende tørt
Træ ved Opførelsen.
Undertiden optræder Svampen ogsaa i Vindueskarme, hvor der staar
mange Potteplanter, idet der ved disses Vanding daglig spildes Vand, som
trænger ned i Karmen. Ofte er der anbragt en Liste i Karmen, hvorved
Vandet forhindres i at løbe ned fra den. — Ved Klosetter, Pissoirs og
Retirader maa man sørge for godt Afløb, saa Fugtigheden ikke kommer i
Berøring med Træet. Det samme gælder om Afløbsrender fra Stalde; i
disse er der ofte Fugtighed og Varme samt Ammoniakluft, og man maa
derfor saa vidt muligt isolere Træværket her. Man dækker Loftet med
Tagpap, anvender prima Kærnetræ af Eg til Opstandere i Baase o. s. v.
og indsmører Træet med Karbolineum eller et andet Konserveringsmiddel.
I de senere Aar anvendes undertiden de saakaldte Gibsbræder, der
bestaar af Gibs, støbt omkring Tagrør, og som har Form af Bræder eller
Planker. Man har Eksempler paa, at selve Gibsbræderne er blevet an-
grebne af Svamp, hvorved de blev saa skøre, at de kunde brydes itu
mellem Fingrene. I Tilfælde af Svampeangreb — Svampen lever af
Rørene — har Gibsbræderne altsaa ingen Bæreevne; men desuden lader
G-ibsbræderne ikke Fugtigheden trænge igennem, hvoraf følger gode Livs-
betingelser for Svampen i det underliggende Træværk, og da man ikke
som ved Træbræder kan se, at Træværket er angrebet, før Bjælkerne er
saa ødelagte, at de synker, kan saadanne Gibsbræder give Anledning til
Ulykkestilfælde. Omtrent paa samme Maade forholder det sig med Sten-
fliser, der ofte anbringes indenfor Indgangsdøre eller i Vestibuler.