Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

56 4. Afsnit. Forebyggelse og Bekæmpelse af Hussvampen. herren sig, i Almindelighed vel ogsaa i god Tro, med, at Træet maa have været sommerfældet eller at det har været »tappet« eller at man i det hele taget ikke kan sikre sig mod Svamp; men han omtaler ikke den sande Grund, nemlig at der aldeles ikke er gjort noget for at forhindre Svampen i at angribe Bygningen, men at der tværtimad er gjort meget, som fremmer dens Angreb. I enhver Købekontrakt paa en Bygning, og da særlig paa en ny Bygning, bør omtales, hvorledes Køber og Sælger maa forholde sig, saafremt Bygningen i Løbet af det første Par Aar efter Afleveringen viser sig at være angrebet af Svamp, hvilket oftest er ens- betydende med, at den allerede ved Salget har været svampebefængt. Heldigvis kan man i de fleste Tilfælde udrydde Svampen i de angrebne Huse, men før vi gaar over til i Hovedtrækkene at omtale, hvilke Frem- gangsmaader der kan anvendes for at dræbe Svampen, maa vi omtale nogle af de kemiske Midler, man har anbefalet til Bekæmpelse af Svamp. Vi ved, at Betingelserne for at Svampen kan trives er, at den kan faa tilstrækkeligt Vand, Varme og Næring. Kan man fjerne blot en af disse Betingelser for dens Liv, eller kan man gøre Træet, den lever af, giftigt for den, vil den ikke indfinde sig. Varme kan man af selvind- lysende Grunde ikke fjerne fra Bygningen, og Vandets Fjernelse, som er omtalt i det foregaaende, kan kun delvis tinde Sted. Træ vil aldrig helt kunne undværes i Bygninger, saa Svampen vil altid have Næringsmateriale. Tilbage bliver da at omtale, hvordan man kan hindre Svampen i at leve i Veddet. Dette Maal har man søgt at naa ad to Veje, dels ved at omgive Træet med Stoffer, som Svampen ikke kan trænge igennem, og dels ved at gennemtrænge Veddet med Stoffer, som er giftige for Svampen. Den første af de nævnte Metoder er temmelig betydningsløs i Praksis. Man har søgt at stoppe Veddets »Porer« med forskellige Stoffer, men Svampen trænger langtfra altid ind gennem Porerne. Man har søgt at lægge et for Svampen uigennemtrængeligt Lag uden om Veddet, altsaa anvende en Slags Glasur, men denne stødes let af ved Træets Anbringelse, og den hindrer Træet i at tørre ud. Desuden bliver der let Pletter paa Træet, hvor Glasuren ikke hæfter sig fast, og gennem saadanne Steder trænger Svampen ind i Træet. Fra en — eller maaske flere — tyske Fabriker forhandles forskellige Tjæreprodukter, som er bestemt til at lægges omkring Træet, men Svampen gennenivokser dem, saa at deres Nytte er meget ringe. Langt større Betydning har den anden Metode, ved hvilken man gennemtrænger Veddet med et forSvampen giftigt Stof. Den store Mængde af saadanne Stoffer, der forhandles som sikre Midler mod Svamp, kan man dele i 3 Grupper, nemlig: 1) de rene Humbugsmidler; 2) de Midlér, som indeholder antiseptiske Stoffer, og som udelukkende derfor er anbe-