Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler
Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 58 gl.
Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Specielle Midler til at hindre Hussvampen i at indfinde sig. 57
falede mod Svampen, uden at der først er anstillet grundige Forsøg med,
hvorledes de virker paa den; og endelig 3) de Midler som virkelig egner
sig til at bekæmpe Svampen i Følge Forsøg og Erfaring.
Humbugsmidlerne er i Regelen udstyrede med Navne, der rigtig skal vise
deres udmærkede Evne til at dræbe Svamp; de ledsages sædvanlig af
glimrende Attester og de mest anerkendende Udtalelser fra saakaldte Fag-
mænd, der i Regelen er ukendte Personer. Men ikke des mindre er Mid-
lerne aldeles virkningsløse overfor Svampen, og de er kun beregnede paa at
berige »Opfinderen« paa godtroende Køberes Bekostning, hvilket Maal de
ofte naar i højeste Grad. Saaledes koster det Kvantum Mykothanaton
(Ordet betyder Svampedræberen) som kan fremstilles for 5 Øre, omtrent
135 Øre. Til disse Midler hører, foruden det nys nævnte, endvidere Anti-
merulion, som ogsaa er anbefalet til Fyld, Antifungin og flere andre. For-
skellige Fabriker i Tyskland fremstiller disse Stoffer, hvis Sammensætning
er vidt forskellig, eftersom de kommer fra den ene eller den anden Fabrik.
Til den anden Gruppe hører en stor Mængde Kemikalier, som ofte er
fremstillede og anbefalede i god Tro, hvoraf følger, at de gennemgaaende
er forholdsvis billige. De er imidlertid enten helt uvirksomme overfor
Svampen, eller virker kun svagt. Vi skal ikke opremse den store Mængde
Navne, et Par Eksempler maa være nok. Gottgetreus Lud bestaar væsent-'
ligst af almindeligt Køkkensalt, som i det hele taget, jævnlig anbefales
mod Svamp, og som lier i Landet jævnlig anvendes til Beskyttelse af Træ
mod Raad; særlig beskytter man Pæle ved at bore Huller i dem og lægge
Salt i disse Huller. Salt virker utvivlsomt hemmende paa Svampe, som
frembringer Raad, men dels er dets Virkning svag, og dels har det den
Egenskab at opsuge Vand i høj Grad, hvoraf følger, at det Træ, Saltet
ligger paa eller i, bliver i høj Grad fugtigt, og som Følge deraf virker
Medicinen værre end Sygdommen. Til denne Gruppe maa ogsaa henregnes
Jærnvitriolopløsning, Træeddike og mange andre. — Almindelig Tjære, saavel
Trætjære som Stenkulstjære, anbefales ofte som et ypperligt Middel til at
bevare Iræ mod Forraadnelse; og det virker ogsaa beskyttende paa tørt
Træ, men paa vaadt Træ har det den modsatte Virkning. Det lægger sig
som et fast Lag uden paa Træet, trænger kun ganske lidt ind i Veddet
og virker derfor kun desinficerende paa det alleryderste Vedlag; det lukker
Veddets Porer, saa at der ikke kan trænge Fugtighed ind i Veddet^ men
paa den anden Side kan saa den Vandmængde, som Veddet indeholder,
ikke fordampe, der kommer efterhaanden Svampe og Bakterier ind i Træet,
og Følgen bliver, at vaadt tjæret Træ destrueres fuldstændig indvendig,
medens kun en ganske tynd Skal af det udvendige Træ holder sig.
Af de Midler, som virkelig har nogen Betydning for Hussvampens
Bekæmpelse, skal nævnes de vigtigste, d. v. s. de, hvis Virkning efter