Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

58 4. Afsnit. Forebyggelse og Bekæmpelse af Hussvampen. kritisk anstillede Forsøg har vist sig at være god. For at et Middel skal faa virkelig Betydning i Kampen mod Hussvampen, maa det indeholde anti- septiske Stoffer, som kan dræbe Svampens Hyfer, det maa kunne trænge dybt ind i Veddet, saa at ikke alene en ydre, tynd Ska] beskyttes, de virkende Stoffer maa ikke hurtigt fordampe, Midlet maa ikke være brandfarligt eller stærkt giftigt, det maa være billigt, samt let at anvende. Den af disse Egenskaber, det oftest skorter paa, er Midlets lette Indtrængen i Veddet ved en simpel Paastrygning af eller Neddypning i Midlet; de Stoffer, del- let gennemtrænger Veddet, fordamper hurtigt igen, og naar det for Svampen giftige Stof er borte, kan Svampen naturligvis udmærket leve i Veddet. For Tiden kender man ikke noget kemisk Middel, der er i Stand til at dræbe Svampen under alle Forhold, og det er tvivlsomt, om et saadant Universalmiddel nogensinde vil blive fundet. Der er imidlertid Stoffer, som til Dels opfylder de foranstaaende Betingelser, og de vigtigste af dem er Karbolineum, Kreosotolie samt til Dels Karburinol og Antinonnin. Karbolineum er en mørkebrun, noget olieagtig, men dog tyndt flydende Vædske, der har en stærk Lugt. Det første Karbolineum, der anvendtes til at beskytte Træ, var det saakaldte Avenarius’ Karbolineum, og da dette viste sig at beskytte Træet godt mod al Slags Raad, fremkom der en Mængde Efterligninger, saa at der nu under Navn af Karbolineum forhandles Vædsker af forskellig Sammensætning, idet saa at sige hver Karbolineumsfabrikant leverer sin Art af Karbolineum. Endog et Stof som Antinonnin, hvis Sammensætning er vidt forskellig fra Karbolinets, kaldes i opløst Tilstand Antinonnin-Karbolineum. — Vi skal ikke udtale os om', hvorvidt der er Forskel paa de forskellige Karbolineumarters Evne til at beskytte Træet; saa meget er imidlertid sikkert, at Avenarius’ Karbolineum er et godt Middel mod Svamp. Det stryges paa Træet med en Pensel, helst i opvarmet Tilstand, og Paastrygningen maa udføres to Gange med et Døgns Mellemrum. Alene ved en saadan simpel Paastryg- ning trænger det ret dybt ind i Veddet, dybest i Løvtræ, mindre dybt i Naaletræ. Det gennemtrænger imidlertid ikke Træ af større Dimen- sioner, og man kan derfor ikke bruge det som sikkert Middel til at dræbe Svampehyferne i Bjælker etc. En anden Ulempe ved Karbolineum er, at det lugter stærkt og ubehageligt, og Lugten holder sig længe, hvilket ofte kan vanskeliggøre dets Anvendelse i Beboelsesrum. I 1888 har dog Firmaet Avenarius taget Patent paa en Karbolineumsart, som ikke lugter ubehageligt og som hæfter bedre paa Træet end almindelig Karbolineum. Endvidere siges dets beskyttende Virkning at være større. Karbolineum er billigt, og man bør anvende dette eller et af de følgende Midler paa alt Træ, som ska] anbringes paa særlig fugtige Steder.