Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler
Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 58 gl.
Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fjernelse af Hussvampen, hvor den allerede har indfunden sig.
63
som man ikke er sikker paa har tilstrækkelig Bærekraft eller som muligvis
indeholder levende Hyfer, end man maa risikere, at Gulvet falder ned eller
at Svampen breder sig igen. Det betaler sig meget daarligt at lade tvivl-
somt Træ blive siddende i en Bygning. Lader man en Bjælke, hvis Over-
flade er noget ødelagt, blive i Bygningen, maa det ødelagte Lag fjærnes
ved Hjælp af en Høvl, fordi destrueret Træ leder Fugtigheden godt. —
Undertiden er det nødvendigt at anvende Mikroskopet til Undersøgelse af,
om Træet indeholder levende Svamp; man maa da henvende sig til en
Sagkyndig, og man maa helst lade denne selv udtage Træet, der skal under-
søges. Naturligvis lader det sig ikke gøre at undersøge en hel Bjælke
under Mikroskopet, og den omtalte Undersøgelse kan derfor kun give
Sandsynlighed, men ikke Garanti for, at der ikke er Svamp i Bjælken. —
Saadanne Angreb som det her omtalte træffes især, hvor man har anvendt
tørt Træ i en Bygning, men ikke sørget for at skaffe Murfugtigheden bort.
Er det Svampevæv, der viser sig, naar man fjerner Gulvbræderne,
Panelerne eller hvad det nu er, der skjuler Svampen, levende, d. v. s. viser det
sig som ikke indtørrede hvide eller graa Hinder, Puder og Strenge eller
er der endog brungule Frugtlegemer og Svampen ikke brydes i Stykker ved
en let Berøring, maa man først og fremmest undersøge, hvor stærkt Træ-
værket er angrebet og hvor livlig Svampens Vækst er. Er Træet kun
overfladisk angrebet og Svampens Vækst kun svag, kan man undertiden
nøjes med at skaffe Luft til det angrebne Træværk, saa at det kan tørre
grundigt ud, og man maa da lade det ligge hen til Udtørring nogle Maaneder,
samt indsmøre alt Træet med en af de foran nævnte Vædsker. Ofte vil
en saadan lang Udtørringsperiode medføre saa mange Ulemper, at man
foretrækker at tage alt angrebet Træ ud og erstatte det med nyt, og har
Tømmeret ved Anbringelsen ikke været tørt, vil det i Regelen være saa
stærkt gennemvokset af Svampen, at det maa kasseres og erstattes med
nyt, da man aldrig kan sikre sig, at Svampen i Træets Indre er dræbt.
Sætter man ikke nyt Træ ind under saadanne Forhold, bliver Følgen, at
Svampen kommer igen ad Aare.
Endelig kan Svampen have angrebet Træet i saa høj Grad, at det
har faaet de karakteristiske Tvær- og Længderevner (se Fig. 13, Side 33),
og i saa Fald maa man altid erstatte det med nyt.
Af hvad der ovenfor er sagt maa man ikke slutte, at vi anbefaler i
Almindelighed at lade det angrebne Træ blive i Bygningen. Vi anser det
tværtimod for heldigst at erstatte alt Træ, der indeholder levende Svamp,
med andet, men vi har dog villet henlede Opmærksomheden paa, at Svampen,
naar Angrebet kun er svagt, i mange Tilfælde, men ikke i alle, vil blive
dræbt, naar man gaar frem som nævnt. Det forsigtigste vil altid være