Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup

År: 1898

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 74

UDK: 58 gl.

Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
64 4. Afsnit. Forebyggelse og Bekæmpelse af Hussvampen. at fjerne alt svampebefængt Træ og erstatte det med sundt og fremfor alt tørt Træ. Efter at man har undersøgt, hvor stor Udbredelse Svampen har og faaet Klarhed over, at Træværket maa fornyes, tager man fat paa Repara- tionsarbejdet. Formaalet med dette er at fjerne den alt tilstedeværende Svamp og forhindre, at Svampen atter vokser frem, og da Hovedpunkterne for dette Arbejde følger af det foregaaende, kan vi nøjes med at omtale Reparationsarbejdet i al Korthed, Man fjerner da først det Træ, Svampen sidder paa, Gulvbræderne, Panelet eller hvad det nu er, saa langt Svampen strækker sig; ved dette Arbejde maa man erindre, at Grænsen for Svampens Udbredelse ikke kan ses med blotte Øje, thi Træet skifter jo først Udseende efter at Svampen i nogen Tid har levet i det; derfor maa man ikke nøjes med at fjerne det Træ, som ved sit Udseende viser, at det indeholder Svamp, men man maa sætte Grænsen mindst en Alen inde i det tilsyneladende friske Træ. Sparsommelighed paa dette Omraade betaler sig absolut ikke, alt svampe- befængt Træ maa bort. Træet maa tages op med Forsigtighed for at Sporerne ikke skal spredes fra det og for at der ikke skal falde Splinter og Træstumper af, hvori Svampen findes, thi saadanne Smaastumper overses let, saa de bliver liggende paa eller under det nye Træ, og fra dem kan saa Svampen atter brede sig. Man overskærer derfor Bræderne indenfor hvert Bjælkefag med en Sav tæt ved Bjælkerne, hvorefter Bræderne tages lempeligt op; senere bryder man de Brædestumper, der bliver siddende paa Bjælkerne, af. Undertiden kan man dog ikke undgaa at sønderdele det angrebne Træ, f. Eks. naar den Bjælke, der i ældre Bygninger saa ofte findes mellem Fundament og Mur, er angrebet. Vi har gentagne Gange set, hvorledes en saadan Bjælke, der iøvrigt er overflødig, maatte tages ud i smaa Stykker ved Hjælp af et Stemmejærn; Faren for at Svampen atter skal vise sig, hvor saadan Sønderdeling af Træet finder Sted, er meget stor, thi selv papirstynde Træstumper kan jo indeholde en Mængde levende Hyfer. — Jævnlig er Bræderne eller Bjælkerne kun angrebet i en Del af deres Længde, og der er da ikke noget til Hinder for atter at anvende det fuldstændig friske Træ, naar man er aldeles sikker paa, at det virkelig er frisk, og naar man først lader det tørre ud i nogen Tid. 1 °r ikke at bryde saadanne Bræder i Stykker ved Optagningen, driver man da Sømmene gennem Bræderne ned i Bjælkerne, men dette maa først ske efter at den angrebne Del er skaaren fra, da man ellers ved Bankningen faar Sporer og Træstumper til at falde af. — Alt angrebet Træ samles uden videre Sønderdeling i en Bunke, der maa holdes for sig selv og som snarest muligt brændes. Før Bunken antændes, maa man overbruse den med A and for at ikke Sporerne skal undgaa Ødelæggelse