Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

Vægtstænger. 219 kaarlige Punkt er ligt Summen af Kræfternes Momenter med Hensyn paa samme Punkt, hvilken Regel gjælder for et ubegrøendset Antal af Kræfter. Ere Kræfternes Retningslinier parallele, saa er Trykket paa Stangens Understøttelsespunkt: og Betingelsen for Ligevægt om dette Punkt: Pp + Q<i III... (P + Q) r = Pp + Qq og r ■= p + q- d, e. Understøttelsespunktets Afstand, fra det vilkaarlige Punkt er ligt Summen af Kræfternes Momenter med Hen- syn paa samme Punkt divideret med Summen af Kræfter. Exempel I. Paa Stangen AB = 3 Fod. Fig. 136, virker Kraften P — 420 2 Fod 6 Tommer fra Understøttelsespunktet C; hvor stor maa Lasten Q være, og, om Q — 600 hvor maa Understøttelsespunktet ligge, for at der skal være Ligevægt? Man har først: Q — P P =z 420 . v — 420 X 5 — 2100 ft. * q 1 Er Q's Arm AG = q, saa er Ps Arm BO — 3 — q, og af Ligevægtsligningen: ' 600 . q — 420 (3 — 3) faaes: q = = 1,235 Fod. Fig. 136. Exempel II. Paa Stangen AB = 18 Tommer, Jig. 137, virke Kræfterne P = 24 få og Q — 116S; hvor maa Stangen understøttes, naar Vinkel PAC — 120° og Vinkel QBC = 100°? Sætter man Stykket C A — x, saa er BO = 18 — x, og Armene blive: p = x Sin. 60° ogq — (18 — æ) Sin. 80° og af Ligevægtsligningen: 24 Sin. 60° x — 116 . Sin. 80° (18 — x} faaes: 116 X 18 X Sin. 80° Ån x — 24 Sin. 60° +116 Sin. 80° ~ 15,23 Tommer — AC‘