Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

220 Om Tyngdepunktet. Exempel III. Stangen BA G, Fig. 138, dreier sig om C og er 24 Tommer lang; hvor stor Kraft P behøves for at løfte 0 = 400^ i J, naar AG — 5 Tommer? Armene blive her: AC—q — § ogBC=p = <H, ________ 24XP = 5X4OO ogP=^~:=83|®. Exempel IV. Paa Stangen AB, Fig. 139, virke Kræfterne p =8 =7 ® og p3 = 12 ® nedad og Kræfterne P,, = 20 ® og P5 = 15 ® opad; hvor maa det Punkt i eller udenforStangen ligge, om hvilket disse Kræfter holde hinan- den i Ligevægt? Fig. 138. Fig. 139 . Benytter man Formel III og regner Momenterne om Stangens Endepunkt A, saa bliver: . __ __ 10 x 0+8 x 44-7x12+12 x 19—20X6—15x16 r ~ J(P) ~ io + 8 + 7 + 12 — 20 — 15 36 s — y —~ 18; Stangen maa altsaa forlænges til et Punkt G, 18 Tommer udenfor Punkt A, og i dette Punkt maa Stan- gen understøttes. Om Tyngdepunktet. De enkelte Dele af et materielt Legeme danne et Sy- stem af parallele, Kræfter, og det Punkt,' hvorom disse Kræf- ter h°ld6 hinanden i Ligevægt for hvilkensomhelst Stilling af Legemet, kalder man Legemets Tyngdepunkt. Har man derfor at søge Tyngdepunktet for et Legeme eller et Sy- stem af Legemer, saa kan dertil, mere eller mindre lio-e- til^anvendes den bekjendte Formel af Vægtstangslæren 7 2(P) ’ i ,^v^\e.n a^tsaa r betegner Tyngdepunktets Afstand fra et vilkaarhg valgt Punkt, 2’ (Pp) Summen af Momenter om dette Punkt og S (P) Legemets eller Legemernes samlede Volum eller Vægt.